Michael Nedersøe. Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti – Horsens
Af Michael Nedersøe
Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti – Horsens
Tænk engang, at du rider med på Gretha Thunberg bølgen.
Du, som jeg ellers syntes, var en god, sjov og fornuftig TV-vært, springer nu så ud som klimaekspert?
Jeg er helt enig i, at vi skal forurene mindst muligt, men hvis du vil redde klimaet, skal du gøre, som Hendes Majestæt rigtig nok siger "undlade at gå i panik" og i stedet fokusere på Moder Jords virkelige udfordringer.
Dette ville dog kræve, at du droppede den politiske korrekthed og som vi siger det, der hvor jeg kommer fra, "har nosser til det", for du risikerer at må stå uden for det "fine" selskab.
Overbefolkningen på jorden er velsagtens den største trussel mod klimaet, men en trussel, som ikke mange tør snakke om, da det ikke er politisk korrekt.
Hvis vi bare tager udgangspunkt i Afrika, så estimeres det, at befolkningen øges fra 1,2 mia. indbyggere til 2,5 mia. indbyggere inden 2050.
Det er en helt enorm vækst og de skal alle have mad, tøj på kroppen og naturligvis skal de alle have en mobiltelefon, så de kan finde vejen til Europa.
Ps. Skulle du komme forbi Horsens-kanten, har jeg en lunken klar til dig og hvis du ryger kan du gøre det i carporten som alle andre. Samtidig kan vi sagtens diskutere klima og alle dine flyveture ikke mindst.