Michael Nedersøe. Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens
Af Michael Nedersøe
Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Horsens og folketingkandidat i Østjylland
Muslimske magthavere i Mellemøsten og Afrika må slå sig på lårene af grin over, hvor naiv Vesten er. Ikke nok med at disse lande slipper for alle de problemer, muslimer skaber rundt om i Vesten, så har de også fundet sig en guldkalv, der udover at brødføde deres udrejste befolkning, også sørger for en stabil indkomst til Mellemøsten og Afrika i form af penge, der sendes hjem til de respektive hjemlande.
Desværre har mange glemt den mangeårige kamp, som KUN Dansk Folkeparti har kæmpet. Man har også glemt alle de ofre, der er givet fra dengang, hvor DF ikke var “stuerene” og til nu.
Mange politikere er gået fra at være politisk korrekte til at turde have en mening og holdning til udlændingepolitikken, eller retteligt få det til at fremstå sådan for at svække Dansk Folkeparti.
Kære naive og frelste politikere. I kan ganske enkelt ikke være det bekendt, for i sælger jeres børn og i sælger jeres børnebørn, når i fortsat ikke tør tage de nødvendige skridt for at skabe resultater på dette område.
Kære muslimer. I husker vel Matador og Mads Andersen Skjern, der siger det meget klart i slutningen af afsnit 15. “Man skal ikke komme med sin religion og bringe ufred i mit hus”.
Jeg vil derfor opfordre jer til at rejse hjem, hvis man svindler, suger på lappen, begår kriminalitet eller på anden vis distancerer sig fra det danske samfund og vestlige normer.