Ole Lund, byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Horsens
I Horsens byråd blev der mandag den 25. januar 2021 bestemt, at boligblokke skulle rives ned i Sundparken.
Af Ole Lund, byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Horsens, Vestervænget 3, 8700 Horsens.
Årsagen er den udviklingsplan der findes i forhold til Ghetto-planen for Danmark, som foreskriver, at der i et boligområde ikke må være over 60 % andele af almene boliger og i dag er tallet 86,7 % i Sundparken.
Horsens har altså i følgende lovgivningen på området et ghetto-område, som der skal ryddes op i og det betyder nu, at 124 boliger ud af de 577 skal fjernes fra landkortet.
I stedet for de almene boliger, skal der bygges 74 private boliger og hele nedrivningsprocessen er kommet i stand fordi beboerforeningen efter anmodning af beboere har henstillet dette for byrådet.
Nu er det så, at man som helt almindelige borgere her i kommunen, med eller uden politisk tilhørsforhold godt kan undre sig lidt over, at man vil rive gode boligblokke ned og bruge 300-400 millioner fra landsbyggefonden, penge som alt andet lige da kunne være bedre at bruge til noget formålstjenligt.
Man kan jo godt tænke, om det nu er sund fornuft, at rive gode boliger ned, bruge en masse penge for igen at bygge noget privat.
Borgmester Peter Sørensen fortæller at det ikke er en ”kan” opgave, men en ”skal” opgave fordi boligforeningen har henstillet, efter beboerønsker, at boligerne blev fjernet, da beboerne ikke ønskede at bo i private udlejningsejendomme, sammenholdt med at loven om de max 60 % andele af almene boliger i et område bliver overholdt.
Dansk Folkeparti var de eneste, som stemte imod fordi DF rent faktisk mener at det er at smide gode penge efter dårlige og fordi det er spild af gode boligblokke som bare skrottes og DF har hele vejen været imod også fordi DF ikke mener, det i sig selv vil fjerne problemerne i området.
I februar 2019 var udgangspunktet i byrådet, at man for alt i verden skulle undgå nedrivninger, men nu ønsker man så at rive ned, fordi beboerne har meddelt dette til boligforeningen og særligt her, at boligforeningen selvfølgelig tilstræber at følge beboernes ønske.
Planen er at nedrivningen skal påbegyndes i 2023 og være færdig i 2029, og nu er det så, at man godt i sit stille sind kan tænke… hvad nu hvis et flertal af beboerne næste år synes at det er god ide IKKE at rive ned, og derfor går videre med den indstilling til boligforeningen.
Hvordan vil byrådet så imødekomme den henstilling… og man kan da også godt tænke om det nu er sund fornuft at nedrive godt byggeri, for igen at bygge nyt og igen, måske beslutter de på Christiansborg, at den lov skal revideres ---fordi det er jo stadig ikke forbudt at bruge den sunde fornuft og…
Hvor står Horsens kommune så ??