Af Jakob Bille, Byrådsmedlem for Liberal Alliance
Af Jakob Bille
Byrådsmedlem for Liberal Alliance og Formand for Kultur-og Civilsamfundsudvalget
Højmarksvej 19, 8700 Horsens
Nu tager vi udgangspunkt i den konkrete rottebekæmpelsesopgave. Her er den generelle antagelse, at fordi kommunen har det lovpligtige ansvar for rottebekæmpelse, så er det pr. definition også kommunen der er bedst og mest effektiv til at varetage selve rottebekæmpelsen. Det mener jeg på ingen måde giver mening! Hvorfor er det, at den generelle opfattelse er, at en kommune, der har så mange forskelligartet og bredtfavnende opgaver, kan løse alle disse opgaver bedre og billigere end private virksomheder? Virksomheder hvis levebrød og overlevelse beror på kvaliteten og prisen af lige netop den konkrete opgave og service de yder – i dette eksempel rottebekæmpelse. Det er virksomheder der igennem mange år har opbygget kompetencerne, systemerne, produkterne og know-how´en inden for området, og som konstant skal være konkurrencedygtig for at overleve i markedet.
Jeg tænker, at det vil give rigtig god mening, i det mindste, at spørge og rådføre sig med disse virksomheder inden man beslutter at sende en regning på en 30% gebyrstigning videre til skatteborgerne. Det kunne jo være, at man både kunne få en bedre rottebekæmpelse og en bedre pris. Derfor fik jeg også ført følgende til protokols på seneste møde i Økonomiudvalget: ”Jakob Bille, Liberal Alliance, kunne ikke tiltræde indstillingen, da man ved en afgiftsstigning på 30 % burde have undersøgt, om opgaven kunne løses billigere af private leverandører”.
I LA Horsens vil vi gerne skubbe på en holdnings- og kulturændring der går i retningen af mere konkurrenceudsættelse og færre in-house kommunale opgaver – selvfølgelig hvor det giver mening. Vi skal have opbygget et mindset blandt beslutningstagerne der, hver gang kommunen bliver pålagt eller påtager sig en kommunal opgave, automatisk udløser spørgsmålet ”Kan opgaven udføres af en privat leverandør på en bedre og billigere måde?”. Der er i hvert tilfælde ingen privat virksomhed indenfor skadedyrsbekæmpelse der varsler en prisstigning på 30% uden at blive anklaget for at ”have rotter på loftet”.