Leif Kristensen
Af Leif Kristensen
Egehøj 12 Egebjerg
8700 Horsens
Det var så småt startet i tresserne med selvbyggerier, så kom typehusene, så tog byggerierne for alvor fart. Jeg har set landskaberne i Dagnæs, Tyrsted, Torsted, Hatting, Tamdrup, Lund, Brædstrup, Østbirk, Gedved, Vær- Nebel, Stensballe og Lundum Hansted, med Egebjerg, alle steder før udstykningerne, og nu efter.
Det er gamle kommune navne med bynavne i disse kommuner. Som har vokset sig enormt store. Områderne er nærmest sammenbygget kun få steder er der luft endnu og lidt grønne områder, de eneste skrænter der ikke er bebygget, er vel der, hvor det er for dyrt at lade arkæologerne grave, i forhold til det grunden kan koste.
Landskabet i områderne har ændret sig , herlighedsværdien man har ved at bo uden for midtbyen er faldende ingen tvivl om det, udsigten fra Hansted siden mod Horsens ud over markerne mod Nørrestrand er væk om føje tid, vil man se Nørrestrand skal man på Nordre Strandvej eller på stien syd for Nørrestrand, om markerne mellem Nordre Strandvej og Nørrestrand forbliver som de er i dag, ja det har jeg mine tvivl om, jeg frygter lidt at de eneste åndehuller, grønne områder der bliver rundt om i Horsens kommune bliver lidt grønt mellem bebyggelserne eller som grønne tagterrasser.
Klart at der sker en udvikling af Horsens by og at den er på vej som en storby, om man kan lide det er jo en smags sag, men det er en konstatering at det sker. Nu håber jeg så at dem der slår stregerne i byudviklingen. Som de kalder for Nørrestrand, det er nu faktisk Hanstedgårds Mark, at den gamle kommunevej Husfolkesvej, som kommunen har ladet gro til i ukrudt, mellem Hansted og den nye bydel igen kommer til ære og værdighed, som en cykelsti mellem de to byområder.