Ole Lund, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Horsens
Så faldt tæppet endeligt for Nye Borgerliges finans- og socialpolitik, da NB´s Lars Boje Mathiesen fra folketingets talerstol bramfrit udtalte, at NB ville spare op mod 100 milliarder på finansloven.
Af Ole Lund, Byrådskandidat for Dansk Folkeparti i Horsens, Vestervænget 3, 8700 Horsens
Nye Borgerlige står ifølge LBM for en velfærdspolitik, som definitivt vil gøre op med det danske velfærdssystem og vil spare de mange milliarder på de offentlige udgifter, som skal bruges på skattelettelser. Så dem der har nok, skal så bare have mere, men det betyder ikke noget, mener Lars Boje Mathiesen.
Flere økonomiske eksperter har påpeget, at sådanne drastiske økonomiske tiltag, vil skabe endnu mere ulighed i vores samfund.
Vi borgere kan dog heldigvis drage et lettelsens suk, fordi Nye borgerlige slet ikke stillede nogen ændringsforslag til den netop indgåede finanslovsaftale.
Årsagen til det var som hr. Lars Boje Mathiesen udtalte ”Vi har ikke kunne nå at have vores ændringsforslag klar til finansloven” og man kan jo godt tænke om det egentligt er seriøst politik NB fører og alt andet lige en kende uambitiøst for et parti, som definitivt har som mål vil gøre op med den danske velfærdspolitik OG hvis nogen her tænker på ”Kejserens nye klæder”, kan man vel ikke fortænke dem i det.
Men måske NB er lovlig undskyldt fordi de alle 4 har erklæret at de ikke er politikere, hvad de så er, må stå hen i det uvisse.
Lars Boje Mathisen erklærer samtidigt helt åbent, at Nye Borgerlige da godt ved, at det vil skabe uligheder i vores samfund, men det har slet ingen betydning, mener LBM og jeg kan sagtens forstå, hvis nogen borgere tænker at det lyder en kende for vildt og da ikke kan undgå, at med sådanne besparelser vil det uvægerligt gå ud over vores kernevelfærd.
Mange vælgere har måske set NB, som det ”nye” Dansk Folkeparti, grundet NB´s udlændinge og integrationspolitik.
Her er så tydelig en åbenlys forskel, man som vælger, kan forholde sig til, nemlig den, at Dansk Folkeparti, kommunalt, regionalt og statsligt, står inde for værne om vore ældre, svage og handicappede borgere i samfundet og ønsker ingen stramninger på vores kernevelfærd, modsat Nye Borgerlige forstår man.
Dansk Folkeparti er, og vil altid være partiet, som ønsker samarbejdet som skaber resultater til gavn for borgerne og har gang på gang både statsligt, regionalt og kommunalt vist politisk handlekraft og taget ansvar.
Mange har sikkert set og hørt til NB´s udlændingepolitik, som på mange områder ligner Dansk Folkeparti´s politik på det område, dog råber de noget højere hos NB, er ikke politikere, har ingen resultater skabt på Christiansborg og vil definitivt gøre op med den danske velfærdsmodel, men ja, sådan er der jo så meget.