Peter Sørensen, borgmester Horsens
Af borgmester Peter Sørensen (S)
Det er kernevelfærd, det er kommunens vigtigste opgave, og det er af afgørende betydning for alle, der vokser op i det danske samfund og skal lære, uddanne sig, have passet børn eller har brug for en hjælpende hånd til sig selv eller de nærmeste.
Velfærd betyder noget for vores hverdag. For vores liv og vores familier. Og det betyder noget, at velfærden er i orden. At der er hænder nok. At man kan regne med kvaliteten. At man kan være tryg og have tillid.
Men et stærkt velfærdssamfund er ikke nogen selvfølge. Det kræver, at vi alle sammen bidrager. At vi føler os, forpligtede af fællesskabet. At vi kan se og mærke, hvor vigtigt det er, at vi trygt kan aflevere vores børn i dagtilbud, at vores unge trives og lærer noget i skolen og at der er nogen, der passer godt på vores forældre. At vi er bundet sammen af en fælles forpligtelse til, at alle yder det, de kan. Til gavn for os selv og hinanden.
I Horsens Kommune har velfærden højeste prioritet, og gennem en årrække har vi udviklet os rigtig positivt. Karaktergennemsnittet i folkeskolen stiger, flere tager en videregående uddannelse, sundheden er bedre, gennemsnitslevealderen bliver højere. Det er et resultat af målrettede investeringer i god velfærd. I pædagoger, lærere og sundheds- og plejepersonale, der gør en forskel hver eneste dag. Og af en stærk lokal vilje til forandring og til at løfte i flok.
Det har bl.a. været muligt, fordi vi samtidig har indrettet os effektivt, så vi i dag har en af Danmarks billigste administrationer. Vi har skåret ned på dokumentation og kolde hænder. Vi har introduceret tidsbesparende teknologi, hvor det giver mening. Og vi har hele tiden fokus på, hvordan vi kan optimere uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Vigtige investeringer i god kernevelfærd og en effektiv administration har med andre ord været helt afgørende for den positive udvikling i Horsens Kommune. Det har skabt en robust økonomi, der har kunnet stå imod udsving og gjort, at vi hvert år har kunne sætte nye penge af til dagtilbud, skoler og ældrepleje i takt med, at vi er blevet flere borgere. Det er ikke en selvfølge. Samtidig har det gjort det muligt at prioritere udvikling, så Horsens i dag er et helt andet sted end for både 10 og 20 år siden.
Den positive udvikling er nu truet af den seneste udligningsreform, der kommer til at koste Horsens Kommune ca. 30 mio. kr. om året. Penge, der kommer til at mangle hvert eneste år fremover. Det er et slag, som vi pga. vores robuste økonomi – modsat mange andre kommuner i samme situation – på den korte bane godt kan håndtere uden at skulle skære i kernevelfærden. Men som medfører, at netop robustheden forsvinder, og at vi vil få store sparerunder og afsked af bl.a. pædagoger, lærere og plejepersonale næste gang, vi møder udfordringer. Det vil skabe utryghed hos vores borgere og hos alle de medarbejdere, der hver dag arbejder for vores børn, unge og ældre.
Derfor er der brug for, at vi genovervejer det bidrag, vi hver især yder til fællesskabet.
En stigning i den kommunale skat på op til 0,2% fra 25,2% til 25,4% vil afbøde de negative konsekvenser af udligningsreformen og sikre en sund og robust økonomi, når vi kigger ind i fremtiden. En økonomi der gør, at vi kan håndtere de udfordringer, der kan møde os. At vi stadig kan være trygge ved, at der er råd til at afsætte penge til børnehaver, skoler og ældrepleje for alle de borgere, der bliver født, flytter til eller får brug for hjælp hvert år.
Det vil samtidig skabe en økonomi, der giver os mulighed for fortsat at løfte niveauet og investere i det gode liv for alle borgere i Horsens Kommune. Ikke bare i form af flere pædagoger, lærere og sundhedspersonale, men også i form af nye ældreboliger, nye idrætsanlæg, naturen, klimaet og alt det andet, der betyder noget for livskvaliteten og for fremtiden.
Og det vil gennemsnitligt koste mindre end 50 kr. om måneden pr. borger.
Med en skattestigning på ca. 0,2% vil der samlet set kunne budgetteres med ca. 57 mio. flere kr. på velfærdsområderne i 2021 end vi bruger i dag - stigende til ca. 128 mio. kr. i 2024. Det svarer til ca. 130 nye medarbejdere på de store velfærdsområder i 2021. Og mere end 290 i 2024. Hænder, vi får brug for i fremtiden.
Vi vil med andre ord dermed kunne fastholde vores robuste økonomi, der betyder, at vi fortsat kan have store ambitioner på velfærdsområdet, samtidig med, at vi sikrer den positive udvikling, som betyder så meget for så mange. Det, synes jeg, vi skylder hinanden og ikke mindst dem, der er afhængige af os. Vores børn, vores ældre og vores borgere med særlige behov.
Trygge borgere og økonomisk robusthed har første prioritet, og derfor ønsker jeg og byrådsgruppen en drøftelse med det samlede byråd om vores overvejelser.
