På vegne af Venstres byrådsgruppe
Martin Ravn
Sundgårdsvej 30, 8700 Horsens
Hvem vil ikke have økonomisk robusthed og forøgelse af velfærden for kun 50 kr. pr. borger. Det er da soleklart!
Nu har Indenrigsministeriet så klarlagt den økonomiske ramme for de kommuner, der fik nedsat tilskuddet i den landsdækkende udligningsreform.
Horsens må hæve skatten, så provenuet bliver 16,1 millioner kroner. Det svarer til en skattestigning på ca. 0,1%. Hvordan hænger det sammen?
I virkeligheden er det meget enkelt. Regeringen og Venstre åbnede muligheden for skattestigninger for de kommuner, som fik nedsat deres tilskud i den nye udligningsreform. Horsens har indtil nu modtaget 336 millioner kroner fra andre kommuner og borgere. Det bliver nu nedsat og derfor har kommunen ansøgt om, at måtte hæve skatten.
Det er netop blevet bevilget af Indenrigsministeriet. Horsens kommune må hæve skatten svarende til 16,1 millioner kroner, fra 25,2 % til 25,3%. Men muligheden for at hæve skatten, har hele tiden været med det formål at lukke det økonomiske hul for den enkelte kommune i udligningsreformen. Det har på intet tidspunkt været hensigten at hæve skatten for at ansætte flere pædagoger eller mere plejehjemspersonale.
Den virkelighed rammer nu Borgmesteren, Enhedslisten, DF og SF. Alle har proklameret at skattestigningen på 0,2 % skulle bruges til mere velfærd. Men hvordan vil de så forklare, at skatteforhøjelsen nu reduceres fra 0,2 % til 0,1%? Det vil jo alt andet lige betyde færre pædagoger og plejehjemspersonale? Og hvad med den økonomiske robusthed?
Pengene kan vel kun bruges en gang?
Venstre har hele tiden vidst, at en skattestigning kun kunne bruges til at lukke hullet i udligningsreformen. Derfor vil vi finde de 16,1 millioner i det kommunale budget på 5,5 milliarder kroner. Men ikke gennem en skattestigning, som rammer socialt skævt. Det er borgerne med de laveste indtægter, som bliver forholdsmæssigt hårdest ramt. Desuden grænser det til det pinlige, hvis vi som ansvarlige partier ikke kan finde 16,1 millioner kroner i det enorme kommunale budget.
Derfor går Venstre til budgetforhandlingerne med en klar forventning om, at pengene kan findes på andre måder end ved en socialt skæv skattestigning.
