Martin Arberg
Formand for TEKNIQ Arbejdsgivernes regionale råd i Region Midtjylland
Andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse i Region Midtjylland, er stadig langt fra målet på 30 procent – især i det større byer. Der er brug for, at kommunerne bliver bedre til at lære af hinanden for at vække den faglige stolthed, når de unge skifter folkeskolen ud med en ungdomsuddannelse.
Af Martin Arberg
Formand for TEKNIQ Arbejdsgivernes regionale råd i Region Midtjylland
Rydhaugen 9, Vium
8620 Kjellerup
m.fl.
Der er lang vej igen, når det gælder om at få de midtjyske unge til at slippe den gymnasiale vanetænkning!
Så kort kan det egentlig siges, når man ser, hvor stor (eller lille) en andel af de unge i Region Midtjylland, som vælger en erhvervsuddannelse. I år var dette tal således på 20,8 procent blandt de elever, som forlader folkeskolens 9. og 10. klasser, hvilket var en meget beskeden stigning på blot 0,2 procent i forhold til året før – og én procent mindre end i 2019.
Dermed er vi stadig langt fra at nå det politiske mål om, at 30 procent af en ungdomsårgang i 2025 skal søge ind på erhvervsskolerne – på landsbasis var tallet i år 19,9 procent.
Der skal med andre ord ske store ændringer, hvis det skal lykkes for alvor at vende udviklingen
F.eks. er det afgørende, at kommunerne bliver bedre til at tale sammen og lære af hinandens erfaringer på området. For der er enorme forskelle på, hvor godt eller skidt, det står til i de enkelte kommuner.
I Region Midtjylland kniber det især i Aarhus, hvor andelen af unge, der i år valgte en erhvervsuddannelse, var nede på 12,1.
Til gengæld lå man i f.eks. Hedensted (31,3 procent), Norddjurs (29,9 procent) og Ringkøbing-Skjern (27,1 procent) pænt til i forhold til 30 procents-målet.
De store forskelle viser med al tydelighed, at det betaler sig at gøre en indsats – og at være vedholdende. I Ringkøbing-Skjern har man for eksempel gennem flere år haft fokus på, at folkeskoleeleverne skal lære mere om de muligheder, der er i erhvervsuddannelserne. En indsats, der bygger på et solidt samarbejde mellem skoler, UU-vejledere, erhvervsskoler og virksomheder. Et eksempel er ”Virksomheden i skolen”-samarbejdet mellem 7. klasser og lokale virksomheder, der introducerer eleverne til den faglærte verden.
En indsats, som mange andre af regionens kommuner kan tage ved lære af.
Det kræver, at kommunalbestyrelsen aktivt beslutter at vende udviklingen, fastsætter måltal for hvor mange unge der i deres kommune skal vælge en erhvervsuddannelse, afsætter ressourcer og økonomi og beslutter målrettede aktiviteter, der skal sikre, at man når målene. Det gør en stor forskel.
Vi må også alle – folkeskoler, kommuner, vejledere og erhvervsliv – samarbejde om at komme uddannelsessnobberiet til livs. Det er ikke finere eller bedre at tage en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Og vi skal have flere unge til at tage et aktivt valg allerede i 9. klasse om at tilvælge en erhvervsuddannelse.
F.eks. elektriker, vvs-energispecialist eller industritekniker er spændende, moderne uddannelser, hvor man arbejder med den nyeste teknologi og morgendagens grønne tekniske løsninger. Uddannelserne er kompetencegivende, man får løn under uddannelsen, og karrieremulighederne er mange, ligesom man kan videreuddanne sig i et utal af retninger.
Det gælder så om at oplyse både de unge og deres forældre om disse muligheder, således at de kan træffe deres uddannelsesvalg på et mere oplyst grundlag end i dag. Det kræver, at uddannelsesvejlederne også selv er i stand til at slippe deres gymnasiale rygradsreaktioner, når de rådgiver den næste generation af potentielle faglærte.
Samtidig kunne man gøre erhvervspraktikken til en obligatorisk del af undervisningen for de ældste årgange i folkeskolen i stedet for som i dag at overlade det til den enkelte kommunalbestyrelse at bestemme det.
Der er altså brug for en bred indsats, hvis vi vil have flere af de midtjyske unge til at vende blikket mod erhvervsuddannelserne. Men det er en nødvendig indsats, hvis ikke vi vil risikere om få år at stå med en akut mangel på de faglærte, der blandt andet skal føre os sikkert gennem den grønne omstilling. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være.
