Debat: Usikkerheden vokser med den nye erhvervs, og kulturaftale!



Af Hans Kristian Skibby (DF), MF

Det er naturligvis med vemod, da der bestemt også var rigtig mange gode initiativer i det omfattende aftaleudkast – og senere den endelige politiske aftale. Men tidslerne er desværre i klart flertal. Vi oplever ikke at regeringen har kunnet bibringe tilstrækkelige indrømmelser overfor de mange virksomheder som nu ser ud til at miste, eller få ændret deres kompensationsvilkår i de eksisterende hjælpeinitiativer.

Især er DF bekymret for overgangen til ”normal drift” for brancheområder som hoteller, messecentre, luftfartsselskaber og de større kulturinstitutioner. Der er også stor uklarhed omkring vilkårene for underleverandører til mange af de omtalte brancher. Ligeledes har vi desværre oplevet en noget rodet struktur på de vigtige forhandlinger, som tilmed kom alt for sent i gang. Faktisk først torsdag 27. august kl. 17:49 kunne vi få udleveret regeringens forhandlingsudspil - forhandlingerne startede så 41 minutter senere i erhvervsministeriet! Som forhandler oplevede jeg det som dybt useriøst, da der jo skulle indgås en aftale senest i weekenden, da den nuværende ordning udløber 31. august og når mange virksomheder så skal kunne overveje deres ansættelsessituation af medarbejdere inden udgangen af måneden, ja så havde vi ingen tid til, på et seriøst grundlæggende niveau, at kunne gennemføre en god aftale,

Endelig vil jeg gerne fremhæve, at vi har haft store kvaler med den tilgang som de andre partier og regeringen har til spørgsmålet om at sikre Danmark imod, at der udbetales statsstøtte til drift og løn i herværende selskaber, som er ejet af reelle legale ejere, placeret i skattely! Vi syntes ikke det har resulteret i en skriftlig aftale som sætter markante hegnspæle ned i dén sag og vi kunne ikke få flertal for at skærpe aftalen og indsatsen yderligere imod skattely. Nu vil vi så følge udmøntningen af de enkelte delaftaler og naturligvis konstruktivt indgå i den politiske proces.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024