Der mangler dagplejere



Benthe Harthimmer fra Hovedgård har været dagplejer i 33 år og savner nye kollegaer.

Hvem skal passe din børn? Dagplejen, vuggestuen eller bedsteforældre? Der mangler dagplejere i både Østbirk og Hovedgård, hvor avisen mødte Benthe Harthimmer som har været dagplejer i 33 år.

Af Jørn Kildall

Benthe og hendes kollegaer i Hovedgård mangler nye dagplejere i Hovedgård. Efterspørgslen kommer efter at man har oplevet en øget tilflytning til byen og specielt forældre fra Aarhus foretrækker dagplejen. 

Da Benthe begyndte som dagplejer i Hovedgård for 25 år siden havde hun 46 kollegaer i byen, et tal der nu er nede på 7. Dette skyldes at der er opført institutioner til førskolebørnene og der ikke var et behov for dagplejen – men dette er ved at vende, efter en periode tidligere hvor man tilpassede antallet af dagplejere i hele kommunen.

Der er efterspørgsel på flere dagplejere

Der er meget stor efterspørgsel på pasning af de yngste børn i både private og kommunale tilbud, men man har svært ved at følge med. Mange ved også at en traditionel vuggestue ikke altid kan rumme de mere krævende børn, hvilket er meget nemmere hos en dagplejer som kun har 4-5 børn at tage vare på.

Der kan være mange årsager til at man som forældre vælger dagplejen, og denne udtalelse fra en forælder rammer essensen af hvad der står højt på ønskelisten:

- Vi har valgt dagplejen for vi ønsker det nærvær dagplejen giver til vores børn. Vi holder af de hjemlige omgivelser og muligheden for at tilpasse hverdagen barnets behov. Vi sætter pris på at det er en lille børnegruppe og den samme voksne som vores barn møder. Vi oplever ro, tryghed og forudsigelighed.

Fanger de krævende børn tidligt

Mange af dagplejerne ved også at den daglige tætte kontakt med en lille børnegruppe også har sine klare fordele.

- Når vi har børnene så tæt på som vi har og det at vi går op og ned ad dem hver dag, giver os muligheden for at observere, hvis der er børn som har særlige behov og gribe ind tidligere end andre steder, fortæller Benthe.

Dagligdagen er fleksibel i dagplejen

Ikke to dage er ens i dagplejen, da den enkelte dagplejer tilrettelægger sin hverdag efter børnenes tarv. Men en lille børnegruppe kan den enkelte dagplejer hurtig ændre sin dag, så alle føler sig godt tilpasse og Benthe forklarer:

- Hvis der kommer et barn mandag morgen som ligner noget katten har haft med ind, så har jeg muligheden for at tilpasse dagen, så barnet for en god dag. Vi kan altid tilpasse omgivelserne og vores dagligdag til børnene.

Benthe håber at der er interesserede som har lyst til at prøve et spændende erhverv og skulle der sidde et par stykker som er interesseret og vil høre mere kan hun kontaktes i hverdagene på telefon 23485430.

- Jeg håber på at vi kan få et par nye kollegaer her i Hovedgård, og i Østbirk står man også og mangler nye dagplejere, slutter hun af, inden tre glade børn skal have deres eftermiddagsmad inden de bliver hentet af mor og far.

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024