Kom i Østbirk Kirke tirsdag 14. juni kl. 17.30 – 18.00 og hør en god fortælling. Herefter er der spise i Præstegården.
Af Lone Buhl Pedersen
Kain og Abel. To brødre, der voksede op sammen. De var forskellige. Abel var god til noget og Kain var god til noget andet.
Dog var der en ting, de havde tilfælles: De ville begge gerne anerkendes. De ville begge gerne have ros af deres mor og far. De ville begge gerne, at andre synes, at de var gode.
Jeg ved ikke hvad der skete – men som tiden gik fik Kain den fornemmelse i maven, at alle andre bedst kunne lide Abel. Kain fik den fornemmelsen, at han ikke var så god som Abel. Og en dag i ren misundelse slog Kain på Abel.
Jeg er vokset op sammen med mine tre søskende – jeg kender godt til at være misundelig. Jeg skulle altid spise det, der kom på bordet. Der var slet ikke noget at diskutere. Min lillesøster til hende var der altid den mad hun godt kunne lide – og hun behøvede ikke spise de rosenkål som jeg måtte synke. Min Storesøster fik lov til at komme på Efterskole – det gjorde jeg ikke. Jo jeg kender godt til søskende misundelse. Jeg kender godt til misundelse i det hele taget. Fortællingen om Kain og Abel – det er en fortælling, der handler om vi menneskers liv også i dag. Hvad gør vi når det er os, der bliver misundelige? Slår vi som Kain – eller er der en anden mulighed?
Fortællingen om Jesus, der bliver vi menneskers bror og som vil dele alt med os mennesker – dette er den stærkeste modfortælling til Kain og Abel historien. Fortællingerne om Jesus – her er det ikke fjendskabet og misundelsen, der er centrum, men fællesskabet og den ubetingede godhed – her hører vi om, at der er andre og bedre muligheder end at slå.
Gudstjenesten – er for børn og alle andre, der er med på at høre evangeliet på børnevis.
Sluttelig er der spise til enhver i Østbirk Præstegård. Kødsovs og pasta. Voksne betaler samlet 30 kr. for spise og drikke. Børn er gratis.
Der er ingen tilmelding. Glæder os til at se dig.