(pressefoto)
Cyklister kommer alt for ofte til skade i kryds som følge af dårlig eller manglende orientering. Aktuel kampagne og gode råd skal få flere sikkert gennem krydset.
Af Rådet for sikker trafik
Når cyklister bevæger sig ud i trafikken, er der nogle helt bestemte steder, hvor det giver god mening at kigge sig ekstra godt for. Flere end to ud af tre alvorlige cyklistulykker sker nemlig i kryds, og det gør det særligt vigtigt, at både cyklister og bilister er ekstra opmærksomme og holder øje med hinanden netop her. Det er ofte i mødet mellem cyklist og bil, at ulykker opstår.
Noget tyder dog på, at der er gode grunde til, at der sker mange alvorlige ulykker netop i kryds. En undersøgelse blandt cyklister viser, at hele 19 procent af de 18 til 30-årige cyklister brugte deres mobiltelefon, mens de cyklede gennem et kryds indenfor de seneste to måneder.
Det er markant flere end for cyklister generelt, hvor det er 9 procent, som svarer, at de brugte mobilen i en krydssituation. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Rådet for Sikker Trafik i maj 2020.
Netop uopmærksomhed og manglende orientering er afgørende i krydsulykker. 1.910 cyklister blev dræbt eller kom alvorligt til skade i de politiregistrerede krydsulykker i perioden 2015 til 2019, hvilket er alt for mange.
Derfor sætter den aktuelle kampagne "Brug 2 sek. mere" fokus på, at både cyklister og bilister skal kigge sig ekstra godt for i krydssituationer, hvor mange ulykker mellem de to grupper opstår.
- Når man som cyklist eller bilist skal igennem et kryds, er det afgørende, at man kigger sig grundig for, så man ikke overser en farlig situation. Kigger man på mobilen, når man cykler i et kryds, er opmærksomheden et forkert sted, og det problem er særligt stort hos de unge. Der er bare ikke nogen sms eller opdatering på Facebook, som er så vigtig, at den ikke kan vente, til man holder stille, siger Mathias Hjorth Frederiksen, projektleder i Rådet for Sikker Trafik.
Kampagnen kører i ugerne 19-21. 56 af landets kommuner deltager i kampagnen, så der gøres opmærksom på budskabet i nærheden af kryds, hvor risikoen for ulykker er høj.
Om undersøgelsen
Epinion har i maj 2020 spurgt 1.046 danske cyklister om følgende:
Har du -inden for de seneste to måneder -cyklet gennem et kryds eller lignende, hvor du brugte din mobil håndholdt (f.eks. kiggede, skrev, talte håndholdt, tog billeder/video)?
9 procent svarede, at de en eller flere gange indenfor de sidste to måneder havde benyttet håndholdt mobil, mens de cyklede i et kryds eller lignende.
I aldersgruppen 18 til 30 år svarede 19 procent, at de havde brugt mobilen i en krydssituation.
Gode råd til cyklister
- Tilpas din fart før kryds og sideveje, så du kan nå at standse, hvis det bliver nødvendigt.
- Brug 2 sek. mere på at orientere dig i kryds eller rundkørsel, før du kører frem.
- Vær opmærksom på højresvingende biler, der kommer bagfra, og venstresvingende biler, der kommer forfra.
Gode råd til bilister
- Tilpas din fart før krydset, så du kan nå at standse, hvis der sker noget uforudset.
- Brug 2 sek. mere på at orientere dig, før du kører frem.
- Vær opmærksom på cyklister, når du skal svinge til højre eller venstre.
Så voldsomme kræfter udløses, hvis en bil fx rammer en cyklist i et kryds (kilde: DanCrash)
- Hvis en bil rammer en cyklist med 40 km/t., så svarer det til, at cyklisten falder ned fra 2. sal.
- Hvis en bil rammer en cyklist med 50 km/t., så svarer det til, at cyklisten falder ned fra 4. sal.
- Hvis en bil rammer en cyklist med 60 km/t., så svarer det til, at cyklisten falder ned fra 5.-6. sal.
Dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i kryds, 2015 til 2019
Krydsulykker er den ulykkestype, hvor cyklister oftest bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade. Det skyldes primært, at modparten i krydsulykkerne ofte er en bil eller et andet motoriseret køretøj, hvilket gør cyklisten til den sårbare part.
1.910 cyklister blev i perioden 2015 til 2019 dræbt eller kom alvorligt til skade i krydsulykker. Det svarer til, at to ud af tre alvorlige cyklistulykker sker i kryds. Det viser data fra Vejdirektoratet.
- 2015: 383
- 2016: 369
- 2017: 352
- 2018: 404
- 2019: 402
