Flot Yding kirke genåbnet



På kirkeårets første dag havde Yding kirkes menighedsråd inviteret til buffet og koncert i kirken. Man fik også sagt pænt farvel graver Frits Møller Andersen som efter 14 års ansættelse gik på efterløn.

Interessen for den nyistandsatte Yding kirke var stor og kirken skinnede flot efter den nænsomme restaurering den har undergået de sidste tre måneder.

Der blev fundet ekstra stole frem så der blev plads til alle som ville hilse på og ikke mindst opleve koncerten med Rune Herholdt & The Gospel Brothers.

Da alle havde fået et sæde og klokken slog halv otte, kunne menighedsrådsformand i Yding kirke Jan Hougaard byde alle velkommen og han fortalte om projektet med Yding kirkes restaurering, hvor arbejdet blev påbegyndt i 2001 og i dag kunne man så sætte punktum og nyde de mange flotte resultater der er opnået. Jan Hougaard fik også takket graver Frits Møller Andersen som efter 14 års ansættelse går på efterløn.

Til sidst kunne Jan Hougaard præsentere aftenens musikalske indslag Rune Herholdt & The Gospel Brothers, som i løbet af få takter af musikken fik gæsterne til at klappe og synge med kendte strofer som Joshua fit the battle of Jericho og klassikeren Operator der blev udsat for fire herrestemmer, flot lød det og den gode stemning var slået an i en nyrenoveret Yding kirke.

Kildall

Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook

Lignende artikler

Jørn Kildall

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024