Kan kirke og folkeskole godt sameksistere? Ja, i Egebjerg finder man et godt eksempel på en gylden balancegang.
Ved kirken er der god plads
Da Coronakrisen ramte landet, blev eleverne i folkeskolen sendt hjem bag skærmene, ligesom kirkens personale stillede sig bag skærmene til digitale gudstjenester. Men efterhånden som genåbningen af samfundet i foråret 2020 gav mulighed for mere aktivitet i større udendørs grupper, blev folkekirkens store kirkerum og kirkegården et oplagt besøgsmål og undervisningsemne for folkeskolen – sådan gik det i hvert fald ved Hansted kirke, da Egebjergskolen gjorde sit indtog på kirkegårdens ral.
Gode lærere og modig ledelse
På Egebjergskolen er der et godt samarbejde mellem ledelsen og den lokale præst – ligesom det gør sig gældende mange andre steder her i området. Der er langt til de Københavnske tilstande med præster som bliver nægtet adgang til skolerne, hvis der skal hænges en annonce på opslagstavlen om børnekor eller lignende. Ledelsen på Egebjergskolen ser folkekirken som en mulig samspiller i lokalsamfundet, og det vækker stor glæde i menighedsrådet og hos kirkens personale, at ledelsen ikke betragter kirkens folk som farlige missionærer. Også Egebjergskolens lærere bruger Hansted kirke som en samspiller. Ideer og initiativer fra lærerne er i løbet af det sidste år blevet til forskellige begivenheder og besøgsformer ved Hansted kirke, og børnene nyder de nye udfordringer og det konkrete, historisk spændende læringsrum, som kirken tilbyder.
Kirkegårdsmatematik og spøgelseshistorier
En kirkegård rummer mange muligheder for undervisning. Hver en gravsten gemmer på en fortælling, og mange af gravstenenes symboler har ligeledes en historie. Elever og lærere har været på jagt på kirkegårdene efter fortidens skatte, men har også opdaget den geometri og symmetri, som mange gravsteder rummer. Ved Hansted kirke blev historiefortællingen også til spøgelseshistoriefortælling, for der hersker mange uhyggelige historier om Dorthe Hansdatter Lottrup (Døve Dorthe), som er begravet under Hansted kirke. Det er dog den generelle opfattelse blev både elever og præster, at søde døve Dorthe nok kom op til himlen til sin familie da hun gik bort, men historierne er gode.
Ældre elever bruger kirken som inspiration
De ældste klasser på Egebjergskolen har igennem flere forskellige projektor haft Hansted kirke og præsten herved som mulig inspirationskilde. Det gælder f.eks. et podcastprojekt, hvor præsten blev interviewet om julens længde – varer den virkelig lige til påske? Samtidig har kirkens bygninger og præsten været en del af en fotokonkurrence, hvilket har fået undertegnede til at føle sig som lidt af en kendis: det er trods alt ikke hver dag, at der kommer unge mennesker hen til præsten for at tage en selfie. Kirkehuset i Hansted har også været udstillingsrum for et projekt om det gode liv, hvor eleverne skrev inspirerende citater på kirkehusets ruder. Alt sammen skaber det liv omkring kirken, og det viser hvordan kirke og skole godt kan gå hånd i hånd.
Hånd i hånd gennem krisen
Kompetencedeling lyder som et ord fra erhvervslivets managementafdeling, men når det kommer til skole-kirkesamarbejdet, er det helt oplagt at hive op af vokabularbunken. Det gode samarbejde mellem Egebjergskolen og Lundum-Hansted pastorats menighedsråd og personale er et smukt eksempel på, hvordan lokalsamfundets forskellige kompetence kan sættes i spil til glæde og gavn for sognenes børn og unge. Vi skal blive ved med at kompetencedele, for det er vejen til et stærkt lokalsamfund.
Coronakrisen har lært os, at verden er et foranderligt sted, og den lærdom skal vi tage med os ind i gode samarbejder og relationsskabelse i lokalsamfundet. Den gode dialog giver god grobund for samskabelse i en krisetid, som det har vist sig i Egebjerg, og det er skønt at være med til.
