Folkeskolens deroute

I sidste måned blev der offentliggjort en undersøgelse af alle skoler i Horsens kommune, som viste, hvor gode de er til at løfte eleverne fagligt ud over, hvad der kan forventes i lyset af elevernes socioøkonomiske baggrund. Efterskolerne og et par enkelte folkeskoler dumpede i testen, eftersom deres elever klarede sig markant dårligere end den realistiske forventning.

Af Søren Lind Jensen
Byrådsmedlem for Nye Borgerlige i Horsens byråd

Ved lidt af et tilfælde endte jeg selv i undervisningssektoren – først som adjunkt på et handelsgymnasium og senere som lektor ved et erhvervsakademi og en professionshøjskole. Dog havde jeg for 20 år siden et intermezzo i nogle år på to folkeskoler og to privatskoler. Forskellen var markant, fordi det er meget nemmere at undervise klasser på privatskoler, da problematiske børn, der forstyrrer undervisningen, kan frasorteres.

Folkeskolens deroute skyldes primært, at autoriteterne er forsvundet. Lærerne er nærmest blevet jagtet vildt med deraf følgende lavstatus som job, alting er så at sige til forhandling i skolen, reformpædagogikken har sejret ad helvede til med katastrofale faglige følger, og fars lov i hjemmene er blevet afløst af matriarkatets bløde værdier.

Efter mere end 30 år som underviser har jeg fået en ganske fin fornemmelse for, hvad en god balance i klasseværelset er. Stort set intet af det, jeg fik prædiket af pædagogiske principper i starten af min erhvervsmæssige løbebane, har jeg brugt. Det var nonsens og aldeles ubrugeligt. 

Kan man som lærer skabe en jovial atmosfære med nogle få regler, der ikke er til forhandling, så som én taler ad gangen og almindelig god pli, så kører det derudaf. Mine evalueringer igennem årene er empirisk bevis herfor.

Når OECD-undersøgelser tidligere har vist, at støjniveauet er størst i folkeskolerne i Norge, Sverige og Danmark, så kan det ikke være nogen overraskelse, at det faglige niveau ifølge den seneste PISA-rapport fortsat er på deroute i de danske folkeskoler. Der kan ikke læres ret meget i en atmosfære af støj og kaos.

Ligegyldig hvor mange penge vi hælder i vores folkeskole, så vil det ikke nytte, hvis ikke der kommer styr på god ro og orden. De 15-20%, der ikke kan rummes pga. enten dårlig opdragelse eller diagnoser, må segregeres og have et andet pædagogisk tilbud, selv om det koster, for ellers kommer folkeskolen aldrig ud af det negative spin nedad.