Onsdag den 6. april vil forfatter Jan Patrick Skaarup fortælle historien om Carl August Lorentzen på Østbirk Bibliotek. Det er ikke bare en historie om en vaneforbryder. Det er også en historie om manden, der voksede op under uheldige omstændigheder og som kæmpede sig frem gennem sit omtumlede liv, og som trods alt havde held til at bevare sin værdighed. Carl August Lorentzen fik, især i den sidste del af sit liv, stor respekt fra sine omgivelser, blandt andet politiet, der kaldte ham overretssagføreren, og ikke mindst sine medfanger og masser af menige danskere. I nogles øjne var han en helt, en usædvanlig mand, der havde vist en stålvilje, når det gjaldt at bryde ud af fængslet. Da han i 1949 gravede sig ud af Horsens Statsfængsel gennem en 20 meter lang tunnel blev han verdensberømt.
Foredraget starter kl. 19 og krydres med billeder fra Carl Augusts liv.
Billetter à 40 kr. kan købes på www.horsensbibliotek.dk og kommunens biblioteker.