Sofie Lippert, MF for SF i Østjylland (Fotograf: Marie Hald)
DEBAT - Klimaforandringerne raser, vores natur har det skidt og vores fjorde er ved at bukke under for iltsvind. Det er alvorlige problemer, som kun kan løses, hvis landbruget løfter sin del af opgaven og bidrager til den grønne omstilling. Desværre har landbruget ikke reduceret sin forurening de sidste 10 år. Det skal vi have løst.
Af Sofie Lippert, MF for SF i Østjylland og Signe Munk, SFs klimaordfører
Vi kan ikke detailstyre alt fra Christiansborg, så vi når kun i mål, hvis vi får landmændene til at løfte en større del af ansvaret for klimaudfordringerne, end de gør i dag. Det kan en klimaafgift i høj grad bidrage til. Den vil nemlig gøre det til en god forretning for landmændene at træffe de beslutninger, som er bedst for klimaet. Pointen med en afgift er ikke at skaffe penge til statskassen, men derimod at give landbruget incitament til at investere i en grønnere produktion. Samtidig er det også fair, at landbruget skal betale den samme klimaafgift som industrien og helt almindelige danskere. Især når man husker, at skatteyderne hvert år støtter landbruget med omkring 8 mia. kroner
Industrien udnytter allerede mulighederne i den grønne omstilling, og har sat fart i produktionen af grøn energi og grønne løsninger, som i dag eksporteres med stor succes. Faktisk er Danmarks eksport af grøn teknologi i dag næsten lige så stor som landbrugseksporten, samtidig med at industrien i dag tjener langt flere penge end landbruget. Industrien var ikke nået derhen uden at skulle forholde sig til grønne afgifter parallelt med, der er blev investeret i forskning, udvikling og demonstration indenfor nye teknologi.
I vores øjne viser vores erfaringer fra industrien, at grøn omstilling sagens kan gå hånd i hånd med jobskabelse og gode forretningsmuligheder. Derfor tror jeg også, at fremtiden kan blive både grøn og rentabel for dansk landbrug og landdistrikterne.
Der er en grøn vej frem i landdistrikterne, hvor markerne fylder mindre, landbruget har grønne arbejdspladser og giver mere plads til natur, som folk har lyst til at bo i samtidig med, at vi producerer grønne fødevarer. Får vi bragt udledningen af kvælstof fra landbruget ned, så vil vores vandmiljø få det bedre og det vil gavne fiskerne, som er voldsomt trængt i vores indre fjorde, fordi iltsvind kvæler livet. Og godt fiskeri giver turismeindtægter. Bliver der plantet mere skov, så bliver der også mulighed for mere skovdrift. Samtidig er der også landbrugsjobs i grønne fødevarer, biogas og meget andet indenfor klimavenlig fødevareproduktion. Flere virksomheder er allerede i gang. Salget af plantebaserede kødalternativer i Danmark er tidoblet siden 2010, salget af plantedrikke er firdoblet, og salg af bælgfrugter er næsten fordoblet. Også globalt er de plantebasserede alternativer i hastig vækst. Hvis Danmark får blot en lille del af det voksende globale marked svarende til mellem et og tre pct., vil det svare til en markedsværdi på mellem 4,5 og 13,5 mia. kr. og skabelse af op til 27.000 arbejdspladser i sektoren.
Landbruget har altid spillet en afgørende rolle for Danmark. Det skal det også i fremtiden. Erhvervet har før været igennem store forandringer. Det har ikke kun formået at tilpasse sig de samfundsmæssige udfordringer, som vores land har stået over for, men har bidraget med udvikling af nye løsninger. Nu betyder udfordringerne med klimaet og vandmiljøet, at det er tid til forandringer igen, som kan få os alle sammen med ind i en grøn fremtid. Der venter kort sagt landbruget en ny grøn fremtid for dem, der er villige til at omstille sig – ligesom landmænd har gjort det utallige gange før op gennem historien.
