40 lokale selvforsvarselever var i fredags til prøve og bælteoverrækkelse
Fredag den 21. april var der indbudt til graduering i lokale Budo Society Musashi Denmark, kampsportklubben, der holder til i Seminariehallen i Gedved. Opvisningen var i år, bl.a. for at få plads til de mange tilskuere, rykket til Gedvedhallen.
40 lokale viste deres forsvarsteknikker og bestod prøven, der blev afsluttet med bælteoverrækkelse.
- Vi er de eneste i Danmark, som må undervise i netop denne stilart, som er et mix af Judo, Ju Jitsu og karate, fortæller instruktør Allan Kronholm Petersen. Budo Society Musashi Danmark er det officielle navn – som nu benyttes til netop den stilart, som har udspring i Jiu JItsu og Aikido.
Opvisningen i Gedved bestod af faldskole, Ninja Go med de mindste Samurais. Voksen - Kyo. Junior - Mon. Budo Show og bælteoverrækkelse som afslutning.
I august 2015 startede Allan Kronholm Petersen selvforsvar op i Gedved Idrætsforening som et forsøg. Holdene har trænet flittigt i Seminariehallen i Gedved, og det er blevet en stor succes. I år er der endvidere opstartet et rent damehold som også gav opvisning i Gedvedhallen.
I december modtog Allan skriftligt bevis på anerkendelse, i form af et internationalt diplom, som bevis for at have tilladelse til at undervise aktivt i Budo Society Musashi’s selvforsvars teknikker, og samtidigt være det eneste sted i Danmark, der må tilbyde at undervise i Shihan John Pikets systemer.
John Piket var derfor i Gedved til gradueringen af klubbens aktive kæmpere i fredags, og var imponeret over opvisningen. John Piket kommer flere gange til Gedved i fremtiden, og vil hjælpe Allan og det internationale Kyusho Jitsu center i Jylland.
- Det var en super aften, Gedved kommer virkelig på landkortet nu - folk var efterfølgende henne og rose både John og mig for et super arrangement, fotæller Allan Kronholm Petersen.
- John planlægger at komme meget mere til Gedved - og er både overrasket over, mest grundet størrelsen, at vi har fået sådan en stor succes med 50 medlemmer.
- John har f.eks. 60 medlemmer i Plymouth (250.000 indbyggere) men har sattelit klubber i Portugal, Wales, Holland og Tyskland - så Gedved med 50 er han meget imponeret over.
- Vi starter herrehold op nu - efter flere forespørgsler efter fredagens demonstration og seminar, siger Allan og glæder sig over Johns slutkommentar:
- ”I’ll be back”!
Giv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!