Butikslivet og sammenhængskraften i de danske landdistrikter og lokalsamfund risikerer at forsvinde, hvis en "ja tak"-ordning bliver en realitet, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
En ja tak-ordning for adresseløse forsendelser, som foreslås af Dansk Industri og en række organisationer, vil have »vidtrækkende, negative konsekvenser« for landdistrikterne, uden at det samtidig i væsentligt omfang vil bidrage til klimaet og miljøet, advarer Landdistrikternes Fællesråd.
Af Landdistrikternes Fællesråd
Butikslivet og sammenhængskraften i de danske landdistrikter og lokalsamfund risikerer at forsvinde, hvis en "ja tak"-ordning bliver en realitet, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Mange danskere modtager med glæde hver eneste uge reklamer og ugeaviser i deres postkasse. Ønsker man ikke disse, kan man blot tilmelde sig ”nej tak”-ordningen. Alligevel er der kommercielle stemmer, som ønsker ordningen ændret, så man fremover skal tilmelde sig en ”ja tak”-ordning. Forslaget vil få store konsekvenser for erhvervslivet, lokalmedierne og landdistrikterne.
- De lokale ugeaviser og tilbudsaviser spiller en væsentlig rolle for butikslivet og sammenhængskraften i de danske landdistrikter og lokalsamfund. Derfor er forslaget fra Dansk Industri et skridt i den helt forkerte retning, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Detailhandlen har desuden gavn af muligheden for at kunne udgive fysiske tilbudsaviser helt lokalt. Derfor har vi, der arbejder for et Danmark i bedre balance, en fælles sag for at sikre “nej-tak”-ordningen, som betyder at borgerne aktivt kan fravælge omdeling af tilbudsaviser, og at ordningen ikke erstattes af en ny “Ja tak”-ordning, som vil ramme hårdt.
Han understreger, at i betragning af mediebilledet i Danmark, herunder de relativt få nyhedskanaler udenfor de store byer, nyder erhvervs- og foreningslivet i landdistrikterne godt af lokalavisernes tilstedeværelse og omtale.
Samtidig understreger landdistriktsformanden, at de fleste danske tilbuds- og ugeaviser er produceret efter de højeste miljøstandarder og trykt på FSC-papir fra bæredygtigt skovbrug. Miljø- og klimaeffekten af en ”Ja tak”-ordning er derfor i bedste fald begrænset.
Ifølge Landdistrikternes Fælleråd vil det heller ikke give mening at lave en ordning, hvor det udelukkende er tilbudsaviserne, som bliver omlagt til en "ja tak"-ordning.
- Lokalaviserne bliver distribueret sammen med tilbudsaviserne. Den samdistribution sikrer, at lokalaviserne kan komme ud til alle husstande i lokalområdet til en pris, de kan betale. Forsvinder tilbudsaviserne, bliver prisen for omdeling af lokalaviser alt for høj. Det vil i mange tilfælde fjerne eksistensgrundlaget for den lokale ugeavis, hvilket vil være katastrofalt for lokalavisens funktion som nyhedskanal og lokaldemokratisk talerør, siger Steffen Damsgaard.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har tidligere i et svar til Folketinget anerkendt Landdistrikternes Fællesråds bekymringer.
- Regeringen anerkender, at en ja-tak ordning risikerer at påvirke landdistrikter hårdere, bl.a. fordi den lokale detailhandel lettere kan komme i kontakt med sit kundegrundlag lokalt, hvis der er mulighed for at omdele adresseløse forsendelser. Regeringen anerkender også, at det kan have negative konsekvenser for omdelingen af lokalaviser og foreningslivet, hvis der indføres en ja tak-ordning, skrev ministeren bl.a. i svaret.
