Engang var der en tømrer, der havde jubilæum og derfor blev der holdt reception. 25 år havde han været i samme tømmer firma. I 25 år havde han trofast mødt op på arbejde og bygget/tømret trapper.
Tekst og fotos Sognepræst Lone Buhl Pedersen
Mange kom til receptionen. Det havde stået i Østbirk avis så folk vidste besked. Der kom da også lige et par damer, der ganske vist ikke kendte tømreren, der blev holdt reception for – men de ville da bakke op og tage derhen – og der kan vel aldrig komme for mange til en reception?
Her til receptionen sagde den ene kvinde til tømreren. Hvilken fin reception. Du må godt nok i alle de år have bygget/lavet mange trapper. Stillede vi dem oven på hinanden, ja så ville de trapper du har lavet da kunne nå helt ind i Himlen.
Hertil svarede tømreren tørt: Det er nu kælder trapper jeg har lavet.
Juleaften – Gud lavede en Himmelstige/trappe til os. Min bøn her juleaften vil være: Lad os alle bygge en masser himmeltrapper i aften – lad os gøre det ved at se på hinanden, som var den anden et menneske, der engang var den skønneste lille baby, der lå i en krybbe. Lad os gøre det ved at tage Bedstemor i hånden – give far et knus – ringe til søster osv. osv.
Lad os i aften og i dagene, der kommer at bygge himmeltrapper – det er kun fantasien der sætter grænser. (Og lad os afstå fra at bygge kældertrapper)
Med det lille Jesus barn banede Gud en himmeltrappe til os. En trappe, der baner vej fra jorden til himlen. Lad os i det små bygge med.
Glædelig jul.
Skønne frivillige mennesker har gennem de sidste måneder klippet himmeltrapper. Tiltænkt til at hænge på juletræet.
Juleaften vil alle kirkegængere få en Himmelstige til at tage med hjem til jeres juletræ – eller måske hænge på køleskabet eller et helt andet sted.
