KD klar med stærkt regionskandidathold i Midtjylland



Forreste række fra venstre
Sven-Erik Jørgensen, Malthe Broe, Marianne Karlsmose, Palle Bjørn Rosenkilde, Simon Bendfeldt, Nils Erik Mulvad, Jens Kristian Mølby Nielsen, Birgitte Munk Jensen
Bagerste række fra venstre:
Karlo Brondbjerg, Jonas Laustsen, Jens Erik Damgaard

23 kandidater fordelt over hele regionen med Marianne Karlsmose fra Tarm i spidsen er klar til at kæmpe for fremgang til KD og mindst 1 regionsmedlem ved valget d. 16/11.

Sidste gang var valget en gyser, hvor det først kl. 4 om natten stod helt klart, at KD kom i regionsrådet efter 10 års pause. - Så spændende behøver det ikke at være næste gang, siger Marianne Karlsmose med et smil. Hun er fuld af optimisme set i lyset af den markante fremgang for KD på landsplan og den gennemslagskraft som KD har haft i regionsrådet i denne valgperiode.

Hun har selv truffet en markant beslutning og selv valgt at skifte hendes faste job som gymnasielærer ud med et socialrådgiverstudie på deltid, en næstformandspost for KD på landsplan og mere tid til regionsarbejdet. - Det er dejligt at have mere tid til at fordybe sig i regionsarbejdet og komme mere rundt, selv om det var en ordentlig streg i regningen, at coronanedlukning begrænsede muligheder for at møde mennesker så meget, udtaler Marianne Karlsmose.

Politik i øjenhøjde

- Det har været fantastisk spændende at være regionspolitiker. Mennesker møder sundhedsvæsenet, når de er mest sårbare, og derfor er menneskesynet meget vigtigt. Vi skal mødes som unikke mennesker og ikke bare som tal i et regneark. Det handler om at sikre ligeværdig kommunikation og en behandling med udgangspunkt i det enkelte menneskes behov uanset om man kæmper med fysiske eller psykiske lidelser eller en kombination, siger Marianne Karlsmose.

Psykiatrien løftet

- Det enkelte menneske bliver let kastebold mellem forskellige systemer. Derfor er jeg glad for at jeg har været med til at give psykiatrien et hårdt tiltrængt løft i denne periode, men vi er ikke i mål endnu. Derfor skal vi fortsat kæmpe for at styrke forebyggelses- og behandlingsindsatsen, siger Marianne Karlsmose og tilføjer at KD vil arbejde generelt for, at sammenhængen i patientforløbene bliver styrket, så man undgår, at for eksempel ældre mennesker ryger ind og ud af sygehusene.

Det nære sundhedsvæsen

- Vi vil sætte fokus på de vigtige lokale sundhedshuse, der skal udbygges og udvikles. Det er vigtigt, at det, der ikke er svært, er nært på borgerne, og det er en stadig kamp, da centralisering ofte ser billigst ud i et regneark, men sjældent giver de påståede besparelser i virkelighedens verden. 

Den sidste del af livet.

Også den tidlige palliative indsats for døende skal have opmærksomhed, og jeg er glad for KD har været initiativtager til at få et børne- og ungehospice i regionen. Det åbnede i december 2020, siger Marianne Karlsmose, der glæder sig til at møde vælgerne og fortælle om de gode resultater, som KD har kunnet bidrage til i regionsrådet og samtidig fortælle om hendes visioner for de næste fire år og lytte til borgernes holdninger og input.
 

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024