Niels Peter Bøgballe, Byrådsmedlem (S) formand børne- og dagtilbudsudvalget
Når man sidder i et byråd, hvor et flertal vælger at prioritere velfærdsområderne, så er det altså også samtidig en fornøjelse at være formand for netop et af de udvalg, som får gavn af, at vi kan hinanden i den prioritering. Det gør en kæmpe forskel for vores børn, familier og vores personale, at vi kan prioritere pædagogisk personale og investere i de fysiske rammer for personale og børn. At vi ikke bare står og kigger på, men at vi faktisk sætter handling og finansiering bag de bredt delte gode intentioner.
Af Niels Peter Bøgballe, Munksbakke 33, 8700 Horsens, Byrådsmedlem (S) formand børne- og dagtilbudsudvalget
Forligspartierne er enige om at tilføre dagtilbudsområdet 50 mio. kr. fra 2024 til 2027, dertil 2 mio. kr. årligt i 2024 og 2025. Tilbage i juni i år forlængede forligspartierne budgetaftalen, hvor der blev 5 mio. kr. ekstra fra 2025.
Så spoler vi frem til den anden side af sommerferien, hvor regeringen også melder meget klart ud med et ekstra finansieringstilskud til kommunerne, for Horsens Kommune 52 mio. kr. i 2025 – til velfærd, som forligspartierne i et særtillæg til budgetaftalen meget klogt vælger skal gælde både for 25 og 26, hvor børneområdet får 4 mio. kr. begge år til et løft ude i børnehaverne, vuggestuerne og i dagplejen.
Som fundament for de tilførte midler, jeg lige har nævnt, har forligspartierne også sat penge af til den demografiske udvikling, altså at når der kommer flere børn, så følger finansieringen af de flere børn med, frem for man skal arbejde ud fra et given års serviceniveau. Det vil sige at dagtilbudsområdet, inkl. minimumsnormeringer, i 2025 får 12,2 mio. kr., i 2026 19,8 mio. kr., i 2027 26,4 mio. kr. og i 2028 30,1 mio. kr.
Det er altså ikke en selvfølge, som når der står salmebøger klar, når man skal til gudstjeneste – det er en politisk prioritering, på linje med de andre jeg har nævnt, om man vil sige, der er et bestemt serviceniveau i fx 2024, og så må man tilpasse sig det ude ved børnene, hvis det ændrer sig, eller om man vælger at prioritere og finde finansiering til, at man kan sikre et vist serviceniveau i takt med, der kommer flere borgere i kommunen. Det er i mine øjne at tage ansvar som politiker, og det er i mine øjne også den bedste forudsætning, vi kan give dem, der skal tilrettelægge, hvor meget personale, man også kan forvente om 1-2-3-4 år frem.
Tak til alle de kolleger, som havde viljen og lysten til at være med til at prioritere vores mindste, igen – tak for ordet.