Jan Skat Riishøj
Formand for Nye Borgerlige Horsens
I Danmark har vi 98 kommuner, og i alle kommuner er der handicappede borgere. Nogle er voksne og nogle er børn under 18 år i familier, der kæmper en daglig kamp for at få hverdagen til at hænge sammen.
Af Jan Skat Riishøj
Formand for Nye Borgerlige Horsens
Ryvej 5, 8752 Østbirk
Politikerne på Christiansborg vedtog for årtier siden, at vi skal passe på vores svage borgere. Derfor udarbejdede og vedtog politikerne serviceloven, som det blev pålagt kommunerne at administrere.
Serviceloven er egentlig ret tydelig, men alligevel tolker de 98 kommuner serviceloven på vidt forskellige måder, men den røde tråd er, at kommunerne ser loven som et sparekatalog.
Der har f.eks. været tilfælde, hvor en borger er blevet frataget sin handicapbil, uden at den pågældende kommune havde lovhjemmel til det. Pludselig havde kommunen konverteret bilen til en servicebil, som borgeren ikke var berettiget til i stedet for retteligt en handicapbil, som borgeren var fuldt ud berettiget til at få.
Kommunerne er faktisk villige til at strække sig meget langt og bruge ressourcer på at spare nogle få tusind kroner på en borger. Det kan for eksempel udmønte sig i et krav om, at en borger skal bruge Flextaxa for at komme til behandling, hvorved kommunen kan spare en hjælper og en handicapbil. Flextaxa er dog temmelig upræcise, så borgeren kan ikke vide sig sikker på at komme frem i tide.
En misligholdt aftale skaber unødige omkostninger videre i systemet og kan derved være medvirkende til at gøre borgerens situation dårligere eller fremskynde en nedadgående spiral, som igen fører til øget behov for hjælp til den berørte borger.
Kommunerne magter simpelt hen ikke at administrere handicapområdet. Det kan ikke være rigtigt, at familier skal flytte til en ny kommune med bedre tilbud. Det er en problematik, der er kendt blandt familier med børn, der lider af autisme.
Lad dette være en opfordring til kommunerne om at følge serviceloven. Det vil spare det offentlige for rigtigt mange ankesager og spare mange familier for udgifter til advokatbistand.
Landspolitikerne bør se på hele systemet og overveje, om handicapområdet skal fratages kommunerne og lægges over i et landsdækkende system, så alle bliver ens behandlet. Jeg er ikke tilhænger af centralisering, men hele handicapområdet er et eksempel på en decentralisering, som er kørt af sporet.
