Danmarks ældste kirkebog fra 1573 ligger i Rigsarkivet sammen med resten af de omkring 500 hyldekilometer arkivalier, der udgør kilderne til Danmarks historie. Foto: Rigsarkivet
Augustinus Fonden bevilger 5,5 mio. til digitalisering af danmarks ældste kirkebøger: Kunstig intelligens gør historiske data tilgængelige.
Af Rigsarkivet
Med en bevilling på 5.5 mio. støtter Augustinus Fonden en fuld digitalisering og transskribering af Danmarks ældste kirkebøger. Kunstig intelligens og maskinlæring skal gøre de historiske data tilgængelige for flere og gøre dem lettere at bruge. Projektet begynder primo 2024, og er et samarbejde mellem PandemiX Center på Roskilde Universitet, Danske Slægtsforskere og Rigsarkivet.
Nemmere adgang til historiske data med AI og maskinlæring
Nu bliver det lettere at bruge og få adgang til den vigtige viden, der ligger gemt i de gamle kirkebøger i Rigsarkivet. De udgør nogle af Danmarks mest centrale historiske dokumenter og er blandt de bredest dækkende kilder til almindelige menneskers liv i 1500-, 1600- og 1700-tallet. Kirkebøgerne indeholder oplysninger om kirkelige handlinger på sogneniveau og er blevet anvendt som protokol for mange andre aktiviteter i sognene.
Ny teknologi gør historiske dokumenter mere tilgængelige
Med brug af moderne teknologi baseret på kunstig intelligens og maskinlæring, og i særlig grad Handwritten Text Recognition (HTR), vil Rigsarkivet, PandemiX Center på Roskilde Universitet og Danske Slægtsforskere sikre en langt lettere adgang til og bredere anvendelse af kirkebøgerne. Erfaringerne med digitaliseringen af kirkebøgerne kan også skabe værdi for kommende danske digitaliseringsprojekter, da hvert nyt projekt bidrager til skabelsen af en fælles dansk infrastruktur for HTR-baseret transskribering af dansk håndskrift i form af bedre og bedre trænede algoritmer.
En bevilling der sætter glæde i Rigsarkivet
Enhedschef i Rigsarkivet, Allan Vestergaard, glæder sig meget over Augustinus Fondens generøse bevilling og udtaler: ”Rigsarkivets store samling af kirkebøger fra 1500, 1600 og 1700-tallet er en enestående national skat med et stort forskningsmæssigt potentiale. Det kan i dag være vanskeligt at læse og arbejde med kilderne, fordi der ofte er brugt en svært læselig håndskrift, manglende retskrivning og de kan være skrevet på både dansk, latin og plattysk. Derfor er det fantastisk, at vi kan begynde arbejdet med at gøre kirkebøgerne lettere tilgængelige med den nyeste teknologi, så både den almindelige borger og den professionelle forskning, fx pandemiforskningen, kan få gavn af kirkebøgerne.”
Samarbejde og tidslinje for digitaliseringsprojektet
Projektet gennemføres som et samarbejde imellem Danske Slægtsforskere, Pandemix-Center på Roskilde Universitet og Rigsarkivet. Arbejdet bliver påbegyndt i starten af 2024 og forventes afsluttet ved udgangen af 2026.
