(pr-foto)
Interessen for at få den lokale købmand tilbage er steget markant i de seneste måneder – og ti lokalsamfund har allerede indsamlet et tocifret millionbeløb. Det er meldingen fra Dagrofa-koncernen, som vurderer, at borgerbutikker vil slå dørene op rundt i mange landsbyer i løbet af de kommende år. Landdistrikternes Fællesråd og ejendomsmæglere understreger, at lokale indkøbsmuligheder er afgørende for områdernes fremtid.
Telefonerne kimer i Dagrofas afdeling for ejendomsudvikling, som koordinerer dialogen med borgergrupper og kommuner, der er interesserede i at sikre en lokal indkøbsmulighed i deres lokalsamfund. Faktisk får afdelingen en fjerdedel flere henvendelser end tidligere.
Interessen er accelereret efter, at koncernchef Tomas Pietrangeli for få måneder siden lancerede et samfundsløfte, hvor koncernen forpligter sig til åbne flere butikker udenfor de største danske byer, hvor borgerne har viljen og engagementet til at skabe forandring i fællesskab. Det fortæller Brian Videbæk, som er direktør for ejendomsudvikling.
- Nærhed og sammenhængskraft fylder meget i den offentlige debat i disse år. Derfor har det været vigtigt for os at tone rent flag og sende et signal om, at tilstedeværelse i de mindre lokalsamfund er en del af vores DNA og noget, vi gerne vil styrke endnu mere, siger han og fortsætter:
- Interessen har været overvældende, og det er vi naturligvis meget glade for. Vores model er i bund og grund udtryk for en landsbybevægelse, som bygger på et forpligtende samarbejde mellem borgerne og os, hvor vi i fællesskab sikre grundlaget for en dagligvarebutik med et lokaltilpasset varesortiment i de dele af landet, hvor der er lidt længere mellem husene.
Ti lokalsamfund rundt i hele landet har på nuværende tidspunkt fået tilkendegivelser fra borgere, der ønsker at bidrage til en dagligvarebutik i form af anparter, på et tocifret millionbeløb. Samtidig er en håndfuld andre landsbyer i fuld gang med at starte projekter op, hvilket bl.a. kan ses i kalenderen hos projektcheferne i Ejendomsudvikling, hvor der i øjeblikket afholdes to borgermøder om ugen.
I løbet af de seneste tre år er der åbnet 29 borgerdrevne dagligvarebutikker med udgangspunkt i kæderne SPAR, Min Købmand og Let-Køb. Samlet set står kæderne bag op mod 100 borgerbutikker rundt i hele landet. Udviklingen skal ses i lyset af, at de mindste byer har fået halveret antallet af dagligvarebutikker siden 2009.
Stor betydning for lokaludviklingen og sammenhængskraften
En dagligvarebutik har stor betydning for lokaludviklingen og sammenhængskraften, vurderer Landdistrikternes Fællesråd, som bl.a. tæller 55 kommuner og fire regioner i medlemskredsen.
- Flere købmænd spiller en stor rolle i den lokale udvikling, som går langt ud over blot at sælge dagligvarer – det har vi set mange stærke eksempler på ikke mindst under coronanedlukningerne. Hos købmanden mødes man i det daglige og vender stort og småt, ligesom landsbykøbmanden ofte er både apotek, posthus og dagligvarebutik på samme tid. Derfor er landsbykøbmanden en helt vital del af landsbyernes fremtid, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Hos ejendomsmæglerkæden home mener Michael Dalsager, at den lokale dagligvarebutik er et betydeligt aktiv til at holde folk boende og til at trække nye folk til.
- En lokal købmand er en grundpille for en by – som en skole og busrute også er det. En dagligvarebutik er et aktiv for alle, uanset alder, og styrker sammenholdet i byen. Vi ved, at en levende by er noget, der holder på folk og trækker tilflyttere til, siger Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent og talsperson i home.
Han peger bl.a. på, at en meningsmåling foretaget af YouGov for home viser, at mulighed for indkøb lokalt er topprioritet ved boligkøb.
Dagrofas model for borgerbutikker bygger konkret på, at borgerne køber anparter i en bygning, som de lejer ud til en selvstændig købmand, der står for driften af butikken.
