Lokalt engagement er altafgørende



Niels Povlsgaard fra Hovedgård. Foto: Karin Majland

Niels Povlsgaard fra Hovedgård går efter at blive kandidat for Venstre ved kommunalvalget til november.

Jeg er vokset op på en gård ved Hundslund, og min far har drevet landbrug udenfor Grumstrup siden 1971. Så egnen omkring Hovedgård er en del af mit DNA. Da jeg var færdig med min uddannelse som arkitekt vendte jeg tilbage med min kone og børn. Efter 8 år på gården ved Grumstrup flyttede vi for et par siden til Hovedgård. Så jeg er vist en rigtig hjemmefødning.

Politik har også altid har været en del af snakken over middagsbordet. Derfor har jeg længe haft lyst til at gå ind i byrådsarbejdet som liberal repræsentant fra mit lokalområde.

Som lokalpolitiker vil jeg være optaget af at se helheden i udviklingen af kommunen.

Horsens er vores levende hovedby, men vi har et mindst lige så levende opland, hvor det skal være attraktivt at bo og drive erhverv. 

Personligt er jeg også meget motiveret af de mange ildsjæles indsats i foreninger og lokale organisationer. 

Fra lokalråd, idrætsforeninger til ungdomsklubber, forsamlingshuse og biblioteker. Det frivillige engagement er en hjørnesten i et lokalsamfund, og der skal kommunen være med til at bane vejen for, at det lokale projekter kan realiseres og udvikles. 

Vi skal som borgere inddrages mest muligt, så vi har reel indflydelse på, hvordan Horsens Kommune kommer til at se ud fremover.
 

Niels Povlsgaard

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024