Må man fløjte i en kirke?



"De 3 Fløjter" spillede i Brædstrup Kirke. (Foto Per Bonde)

Ja, det er skibe man ikke må fløjte på, men kirkeskibe tæller ikke med. Der blev fløjtet på livet løs i Brædstrup Kirke onsdag, da De 3 Fløjter blæste publikum et stykke – ja faktisk flere.

De 3 fløjter er et lille ensemble, der består af Birgitte Moos på Bas-tværfløjte, Birgit Sofia Kjær på Alt-tværfløjte og Susanne Klausen på Tværfløjte og Piccolofløjte. De havde givet menighedsrådet flere muligheder for repertoire, og blandt dem valgte de et potpourri over temaet Fransk forår.

Det var en fantastisk oplevelse for de fremmødte. Brædstrup kirke har en fantastisk akustik, så alle toner stod helt rene og klare i det store rum uden nogen elektrisk forstærkning. De gav gåsehud, og de små hår rejste sig i nakken.

Der blev spillet stykker af franskmændene Massenet, Fauré, Debussy og Bizet samt de ikke franske Mozart og Bellman. Det var let og flydende musik der når man lukkede øjnene kunne bringe en til en forårslun cafe ved Seinen eller en lysegrøn bøgeskov. 

Brædstrup kirke har ligesom de fleste andre kirker en fantastisk akustik, så når der inviteres til koncert i en kirke, bliver det som regel en fantastisk musikoplevelse for dem der møder op, og således også i Brædstrup kirke onsdag aften.

pebo
 

pebo

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024