Michael Mortensen fyldte salen på Learnmark



Mere end 500 tilhørere da Liberal Alliances Ungdom arrangerede gratis foredrag med manden bag de mange milliardvirksomheder.

Formand for LA Ungdom, Mads Pihlman Kristensen, kunne forud for aftenens foredrag i onsdags på Learnmark Horsens byde velkommen til nok nærmere 600 end 500 tilhørere til et ikke politisk arrangement, men et skelsættende, det var nemlig ifølge formanden uden sammenligning det største i LA Ungdoms historie på landsplan.

Også Michael Mortensen, aftenens foredragsholder, var imponeret over fremmødet, faktisk havde han forestillet sig en lille sluttet kreds på en 20-30 unge mennesker, hvilket han dog havde set udviklede sig via Facebook invitationens deltagerliste til noget mere omfattende.

Tilhørerne fik et indblik i den lokale byggematador og administrerende direktør i Casas arbejdsliv fra Michael Mortensen som 13-årig og elev på Bankagerskolen i Horsens stiftede sit første selskab den 20. november 1985 - en ikke problemfri process, når man blot er 13, om skolegangen og de boglige fravalg, om målsætningen om fra starten at fakturere 100 arbejdstimer om ugen.

Udviklingen frem mod CASA blev grundlagt i 2006, og en daglig portefølje til i dag på 1,5 milliard. Om salget af Huskompagniet og starten på Hybel, som nu har været i gang i 24 måneder og bygger 20-30 huse om måneden.

Tilhørerne fik et indblik i hvordan Michael Mortensen anskuer tingene på sin egen måde med begge ben på jorden. Det handler om mennesker, om at have gnisten, og der kom også anskuelser til salen leveret med en sund blanding af humor og alligevel så essensen i budskabet var klokkeklart.

Om foredragsholderens loyalitet til hjembyen Horsens hersker der ingen tvivl f.eks. illustreret ved udsagnet om at basen praktisk godt kunne lægge i Aarhus.

”Men vi holder altid jobsamtaler om søndagen, så er det først om mandagen man opdager hvor tung trafikken er fra Aarhus til Horsens på E45”, sagde Mortensen med glød i stemmen.

Foredraget blev afsluttet med spørgsmål fra salen, hvor Michael Mortensen svarede som udgangspunkt på alt, og det lykkedes ikke spørgerne at få Mortensen til at undvige denne forudsætning.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024