(arkivfoto)
Kom og vær med til en skøn lille gudstjeneste i Østbirk Kirke. En gudstjeneste, der henvender sig til børn og alle os andre. Efter gudstjenesten vil der være en slikpose til alle børn.
Af Lone Buhl Pedersen
Alle børn, der har lyst til at gå Lucia optog er så velkomne til at møde op i Østbirk kirke på dagen kl. 13.00 – så vil jeg sognepræst Lone Buhl og et par frivillige hjælpere sørge for at alle fremmødte børn får en fin Luciadragt på. Sammen vil vi øve Luciasangen som vi vil opføre til gudstjenesten.
Luciasangen Lyder:
Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem
sangen skal tone
nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia
Her ved vor ønskefest
sangen skal klinge
gaver til hver en gæst
glad vil du bringe
skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia
13. december er Sankta Lucia dag. Dagen har fået sit navn efter en ung pige, der hed Lucia og som levede i slutningen af 200-tallet i Italien.
Legenden fortæller, at Lucias mor blev syg. Derfor tog Lucia og hendes mor ude til den hellige Agathes grav. Ovenpå denne grav sov de om natten fordi denne grav havde det ry på sig, at den besad helbredende kræfter.
Lucias mor blev efterfølgende rask og i taknemmelighed herover, lovede Lucia, at hun ville bruge sit liv indenfor Kirken og dennes arbejde med de fattige. Dem, der levede et liv i armod og fattigdom – dem om hvem - man billedligt kan sige, at de levede i mørke, dem ville hun hjælpe – dem ville hun billedlig talt tænde lys for. Hun ville gøre alt godt for de fattige.
Hun gav derfor den mand, som hun efter planerne skulle giftes med – besked på, at hun ikke ville giftes med ham. Lucia bad herefter sine forældre om at få udbetalt sin medgift. Hun fik udbetalt sin medgift og gav straks det hele til de fattige og dem, der havde behov.
Manden, der skulle have været gift med Lucia, blev så arrig, at han henvendte sig til de romerske magthavere. Han fortalte dem, at Lucia var kristen – hvilket på dette tidspunkt var forbudt, da den romerske kejser ønskede at folk alene tilbad ham. Lucias dom var hård. Hun skulle brændes på bålet.
(arkivfoto)
Hun blev smurt ind i harpiks og olie så hun rigtig kunne brænde – men ilden ville ikke tage fat i hende. Bødlen blev derfor til sidst så irriteret, at han jog sit sværd igennem hende.
Lucia blev begravet i Syrakus i år 304, men i 1038 blev hendes jordiske rester ført til Konstantinopel for igen at blive stjålet og de findes nu i San Gerenia kirken i Venedig.
Ifølge legende havde Lucia ganske særlige kræfter fra Gud og samtidig brugte hun sit liv og sine midler på de fattige. Det er derfor ikke så sært at Lucia efter sin død blev ophøjet til helgeninde og med tiden blev 13. december hendes Helgen dag.
Lucia ville hjælpe dem, der havde brug for det. Billedligt kan man sige, at hun ville lyse for mennesker. Derfor kom skikken med Lucia optog, senere til
Det skulle efter sigende være håndværkere fra det tyske Rhinland, der sidst i 1600-tallet, tog skikken med til Skandinavien.
Første gang man nævner Luciaoptog i Sverige på skrift, var i 1764, hvor Lucia var en dreng.
I begyndelsen af 1900-tallet var den kendte svenske sangskriver Gunnar Wennerberg i Italien, hvor han lod sig inspirere til at skrive Lucia sangen. Herefter tog traditionen med Lucia optog virkelig fart. Men fra nu, var Lucia oftest en pige.
I Danmark så man de første Lucia brude i begyndelsen af 1950-erne.
Gudstjeneste og Luciaoptog i Østbirk kirke søndag 5. december kl. 14.00
(arkivfoto)
