Narkohandler fra Horsens dømt



Klokken cirka 12 i dag blev en 21 årig mand fra Horsens idømt 4½ års fængsel ved retten i Horsens. Han blev dømt allerede i grundlovsforhøret for salg gennem det sidste år af 1 kg amfetamin, 200 gr kokain og 20 kg hash.

I går kl. 16.50 blev han anholdt af Sydøstjyllands Politi i forbindelse med en ransagning hos ham efter en i forvejen indhentet ransagningskendelse, idet politiet mistænkte ham for at være netop narkohandler. Ved ransagningen fandt politiet blandt andet cirka 57 gr amfetamin og cirka 29 gr kokain.

Den dømte mand bad om betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen, og om han vil acceptere, at skulle være varetægtsfængslet indtil afsoningen af de 4½ år kan påbegyndes.

For anklagemyndigheden mødte anklager Mette Schjoldager, Sydøstjyllands Politi.

winkBliv ven med Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook her!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024