Mens Birte M. Andersen, lokale og kommunen gennem 30 år har siddet på hænderne, har repræsentanter for de andelsbønder, der rejste mindeanlægget, betalt for at få det vedligeholdt og taget initiativ til at få det ført tilbage til det oprindelige haveanlæg
Af Jørgen Lund Christiansen, Alléen 52, Skanderborg
Det drejer sig om Anders Nielsens mindeanlæg ved Skanderborg øst for Bjedstrup, ikke vest for, som BMA hævder. Lad gå med det – og også, at hun uforvarende vittigt kalder sagen om anlægget for et anlæggende. Men kæden hopper af, når hun påstår, det er en sag for almenvældet, når ærindet i virkeligheden er at øge Birte M. Andersen-vældet.
BMA giver læserne en opfattelse af, at jeg på lumsk vis har arbejdet på at få mindeanlægget flyttet til Vestermølle. Fakta er, at kommunen har bedt Vestermølle løse opgaven, bl.a. fordi erhvervs- og kulturhistorien bag mindestenen her kan formidles til mange flere.
Op gennem 90’ene kritiserede jeg flere gange offentligt Ry Kommune for at misligholde det i 1929 af danske andelsbønder og -selskaber rejste anlæg. I 1931 fik Dover Kommune parcellen, som anlægget står på foræret – og lovede, formedelst betaling, at vedligeholde det til evig tid og aldrig fjerne mindestenen. Allerede i 1959 nedlagde kommunen, nu Ry, de 865 kvm. have og plantede træer, der i dag står i krat, tidsler og brændenælder. Stenene blev smidt ned til vejsiden.
DLG og Danske Andelsselskaber reagerede på mine opråb og istandsatte anlægget i 1998, 100-året for Anders Nielsens stiftelse af Jydsk Andel, i dag er en del af DLG. I samarbejde med Landbrugets Kulturfond fik Vestermølle Møllelaug anlægget istandsat igen i 2009, hvilket blev markeret på 150 års dagen for Anders Nielsens fødsel – i forbindelse med et rejsegilde på Anders Nielsen-museet på Vestermølle samme dag.
I 2014 tog jeg initiativ til at få anlægget tilbageført til før den kommunale ødelæggelse i 1959. Det var sejt, men i november 2019 var der skaffet fonds- og firmamidler til projektet, og et fint materiale blev indleveret til kommunal godkendelse. Overraskende for alle sagde Teknik & Miljø nej, fordi renoveringen ville være trafikalt uhensigtsmæssig og påvirke landskabet. Det nødvendige lokalplanarbejde ville straks, lød meldingen, føre til udkig efter anden placering.
Tre dage senere kom der mail om, at Vestermølle er rette placering. Jeg blev bedt om at få accept heraf fra 1) Vestermølle, 2) sponsorerne bag projektet, 3) ejeren af anlægget, i dag Landbrug & Fødevarer, samt 4) Anders Nielsens familie.
Fra alle fire lød kom der et stort JA – og en tilføjelse om, at flytningen ville være i Anders Nielsens og hans kone Kirstines ånd. De to står for en fantastisk historie, som bør formidles til flest mulige og gavne almenvellet. Kommunen fik og indstillede et nyt forslag fra vores landskabsarkitekt. Sagen blev sendt til Fredningsnævnet, der godkendte uden anmærkninger.
Så kom Birte M. Andersen – efter at have siddet på hænderne i 30 år – på banen. Bl.a. ved at præstere citatfusk på byrådsmødet 27. maj fik hun forskrækket kollegerne og sagen sparket til hjørne. BMA må have sit synspunkt, men – for nu at anvende sproget som hun selv gør: Hun skal ikke inseminere noget, hun ikke har potens til.
