Ødelæggelser efter orkanen Idai i Mozambique i 2019 Foto: Bjørn Bang Jakobsen
I dag starter topmødet om klimatilpasning. Udviklingslandene har kurs mod en klimakatastrofe, som kun kan afværges med hjælp fra de rige lande. Men på trods af de riges landes store ansvar for klimakrisen mangler ¾ af finansieringen til klimatilpasning i udviklingslandene.
I dag kan verdens ledere tage et vigtigt skridt mod at sikre fremtiden for verdens fattigste. Det sker, når store navne som Antonio Guterres, Narendra Modi, Angela Merkel, Emmanuel Macron, Bill Gates og Ban Ki-moon mødes for at diskutere klimatilpasning. Mødet handler altså om, de rige lande kan og vil øge deres investeringer i løsninger, der skal sikre de mest udsatte mennesker mod ødelæggende klimaforandringer, som ikke kan bremses.
Fra Danmark deltager ministeren for udviklingssamarbejde, Flemming Møller Mortensen, og på vegne af det internationale civilsamfund deltager Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Birgitte Qvist-Sørensen. Birgitte Qvist-Sørensen har én klar besked til den fornemme forsamling af topledere og statsoverhoveder:
- Tiden er ved at rinde ud. Hvis vi vil hjælpe verdens mest sårbare lande med at begrænse skaderne af klimaforandringerne, så er det nu. Nu, nu, nu. Det kræver mange penge, men prisen for at løfte vores ansvar bliver kun højere, hvis vi venter.
Ambitionerne skal i vejret
En UNEP rapport viser, at der er brug for ca. 70 milliarder USD per år, hvis vi skal hjælpe udviklingslandene med klimatilpasning.
Lige nu ligger den globale støtte til klimatilpasning på ca. 15 milliarder amerikanske dollars per år. Det vil sige, at der mangler mere end ¾ af den nødvendige finansiering. Det svarer til ca. 350 milliarder danske kroner om året.
Klimasikring, der hvor katastroferne rammer nu, kræver altså, at vi skruer ambitionerne voldsomt i vejret.
Før mødet glæder Birgitte Qvist-Sørensen sig over, at en global klimakampagne, der har samlet mere end en million børn og unge, Inden topmødet kræver de, at verdens politikere tager initiativ til konkret handling, der skal beskytte de skrøbeligste lande mod et klimaforsaget sammenbrud:
- Det er vigtigt, at så mange børn og unge lægger pres på politikerne. Vi må ikke undervurdere vigtigheden af det her topmøde. FN’s meteorologer (WMO) vurderer, at vi så tidligt som i 2024 kan ramme en global temperaturstigning på halvanden grad. Det understøtter blot det, Folkekirkens Nødhjælp allerede ser i udviklingslandede. Her er de lavtliggende områder begyndt at forsvinde under havets overflade, og andre steder er regnen fuldstændig udeblevet i årevis. Ansvaret ligger på vores skuldre, hvis livet skal fortsætte i de udsatte områder, og det kræver penge og handling nu, siger Birgitte Qvist-Sørensen.
Klimatilpasning er god investering
Ifølge Birgitte Qvist-Sørensen er der en stor gevinst ved at investere i klimatilpasning: ”Vi skal lave investeringerne nu, for det bliver meget dyrere at udbedre skaderne, når hele storbyer ligger under vand, og når hele befolkningsgrupper sulter på grund af fejlslagen høst. Det skal forebygges, hvis vi skal undgå millioner klimafordrevne, hungersnød og konflikter over knappe ressourcer”.
En kommission, som Bill gates og Ban Ki-Moon står i spidsen for, leverede i 2019 en rapport, som blandt andet konkluderede, at investeringer i klimatilpasning er en god forretning.