(arkivfoto)
Fattige familier i Danmark er blevet ramt markant hårdere af krisen end det øvrige samfund. En Epinion-analyse kortlægger præcis, hvor stor forskellen er – især blandt familiernes børn, og både i forhold til det fysiske velvære og den sociale trivsel. F.eks. er følelsen af social eksklusion mere end dobbelt så stor blandt børnene i de fattige familier som i øvrige familier samlet set. ”Det udstiller endnu engang uligheden i Danmark,” mener Dansk Folkehjælps generalsekretær Klaus Nørlem.
Af Dansk Folkehjælp
Nedlukningen af Danmark som følge af COVID-19 har tæret hårdt på alle danskere. Men som det ofte gør sig gældende, er det de familier, der i forvejen har det svært, som bliver ramt hårdest. En dugfrisk Epinion-analyse har kortlagt nøjagtig, hvor meget hårdere Danmarks fattige familier er blevet ramt af krisen.
I analysen er de fattige familier repræsenteret af rekordhøje 7.700 personer, der har ansøgt om Feriehjælp hos Dansk Folkehjælp på vegne af deres familier. Deres besvarelser sammenholdes med 1.003 besvarelser fra et repræsentativt udsnit af danske børnefamilier.
Dobbelt så mange fattige og udsatte familiers fysiske velvære er påvirket af krisen
Analysen kortlægger blandt andet, hvordan krisen har påvirket danskernes fysiske helbred. Blandt de danske forældre angiver 16%, at deres fysiske velvære i høj grad er blevet påvirket af corona-nedlukningen. Denne omstændighed gør sig gældende blandt præcis dobbelt så mange – 32% – hos de fattige familier.
Tilsvarende angiver 42% af de danske forældre, at de er blevet mindre fysisk aktive på grund af nedlukningen, mens det gør sig gældende for 67% af forældrene i de fattige familier.
Krisen mærkes naturligvis også blandt børnene, som på tværs af de to kategorier er blevet mindre fysisk aktive – ikke mindst fordi de fysiske tilbud i skolen og fritidsaktiviteterne har været lukket ned.
På spørgsmålet om, hvorvidt den økonomiske situation spiller en rolle i den reducerede mængde fysisk aktivitet blandt børnene, svarer 26% af de fattige familier ja, mens det kun gør sig gældende blandt 1% af danske forældre generelt.
Børn i fattige familier har færre fritidsaktiviteter og besøg af venner
Det er ikke kun på den fysiske front, at børnene rammes af krisen. Det gælder i dén grad også på den sociale front. 24% af de fattige familier oplever, at børnene bliver ekskluderet fra det sociale liv med venner og klassekammerater, og det er mere end dobbelt så mange som blandt danske børnefamilier samlet set, hvor tallet blot er 11%.
Tilsvarende angiver en tredjedel af de fattige familier, at de mindst én gang om ugen oplever, at deres børn ikke har lyst til at tage i skole om morgenen – omtrent en fordobling i forhold til de 17% blandt danske børnefamilier generelt.
Hertil kommer, at 62% af de fattige familier angiver, at børnene ikke går til fritidsaktiviteter, hvilket udgør væsentligt flere end de 34% blandt danske børnefamilier generelt. Når det kommer til, hvorvidt børnene tager venner med hjem mindst én gang om ugen, sker dette blandt 39% af danske familier, men kun 26% blandt fattige familier.
Generalsekretær for Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem (pressefoto)
Særligt udsatte børn giver anledning til bekymring og udstiller uligheden i Danmark
Generelsekretær for Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem udtaler: ”Epinion-analysen bekræfter med al tydelighed den omstændighed, at når man først har det svært i livet, så er man også langt mere sårbar over for kriser. Jeg hæfter mig især ved, hvordan børnene i de fattige familier i ekstra høj grad mærker konsekvenserne af krisen – både fysisk og socialt. Det er en krise i krisen. Det udstiller endnu engang uligheden i Danmark, som har været stigende over en årrække – som vi som samfund bør tage dybt alvorligt og gøre alt, hvad vi kan, for at minimere de langvarige konsekvenser af.”
Brug for handling på både kort og lang bane
Mens Danmark genåbner, peger Dansk Folkehjælp på, at der er behov for handling på den korte bane, så også flere udsatte børnefamilier får mulighed for at komme tilbage til en mere normal hverdag – og at det sker med understøttelse fra blandt andet hjælpepakker. Derfor glæder organisationen sig over regeringens netop vedtagne sommer- og erhvervspakke på 1,65 mia. kroner, som er et lille skridt i den rigtige retning, vurderer Nørlem:
”Hjælpepakken illustrerer behovet for, at der er en lang række mennesker, aktører og sektorer, som naturligt nok har haft det særdeles svært under krisen – og som derfor har brug for en økonomisk håndsrækning. Med f.eks. Dansk Folkehjælps Feriehjælp understøtter vi de familier, der har allermest brug for hjælp – og kæmper for at få dem ud af krisen. Men Feriehjælpen kan ikke stå alene. Der er brug for, at vi i fællesskab får analyseret på de langvarige konsekvenser af de mange udfordringer, som landets mest udsatte giver udtryk for i det datagrundlag, som Dansk Folkehjælp nu sidder med. Og at vi hurtigt får fastlagt konkrete handlingsplaner, så uligheden i Danmark ikke igen tager et langt skridt frem i den forkerte retning. Før corona-krisen var den allerede på et historisk højt niveau.”
