Birthe Knudsen (S), Horsens byråd
Nogle gange tror man at man er blevet hacket, det troede jeg i morges kl. 6.15 hvor jeg fik en sms med beskeden (ring - jeg har nogle penge til Østbirk) men den var god nok, det var Peter Sørensen der lige skulle fortælle den gode nyhed, og så blev jeg da vågen. For nyheden og pengene var til at vi nu kan færdiggøre cykelstien mellem Horsens og Østbirk.
Af Birthe Knudsen (S)
Der er for nogle år tilbage i byrådet truffet beslutning om at alle mellembyerne skal bindes sammen med Horsens via cykelstier.
Dette er vi nu kommet et stor skridt nærmere hvad angår cykelstien Østbirk - Horsens da vi i aftes fik besked om at vi har fået 13 millioner kroner af cykelstipuljen fra regeringen, til etablering af denne cykelsti, dette betyde at kommunen selv skal finde de sidste millioner, men det er jeg helt sikker på vi gør, for vi har i kommunen også afsat penge til at sikre de bløde trafikanter.
Det er en glædelig nyhed vi i de små samfund også bliver tilgodeset fra transportministeriet, da pengene er øremærket denne strækning og ikke kan bruges andre steder, (tak, Thomas Monberg som sidder i dette udvalg, måske du snart var træt af at høre på mig.)
Jeg bliver tit spurgt til hvornår cykelstien til Østbirk færdiggøres, det kan jeg stadig ikke svare på, men nu er starten gået og samtidig har vi i kommunen ophævet vores anlægs stop, så nu er vejen banet til at vi kan gå videre med projektet, så det er en dejlig nyhed at kunne give.