28. april 2022
Danish Open er det største stævne i Danmark, på højeste niveau og til dette års Danish Open stillede Horsens Svømmeklub til start med 10 topmotiverede svømmere, som havde kvalificeret sig. Danish Open fungerer ligeledes som det årlige kvalifikationsstævne for mange af sommerens internationale mesterskaber for de danske svømmere. Til dette års Danish Open var der foruden den danske deltagelse, også deltagelse fra Indien, Sverige, Portugal og Chile.