Togstop er et spørgsmål om politisk handling



Niels Povlsgaard, Hovedgård. Arkitekt, byrådsmedlem for Liberal Alliance

Liberal Alliance har sammen med Socialdemokratiet taget initiativ til, at genåbning af Hovedgård Station drøftes i byrådets udvalg.

Af Niels Povlsgaard, Hovedgård 
Arkitekt, byrådsmedlem for Liberal Alliance

Et togstop sker ikke af sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi i Horsens Byråd taler om, hvordan vi kan lægge maksimalt politisk pres på landspolitikerne, og fastholde fokus på den store betydning, Hovedgård Station kan få for kommunen.  

Hvis togstoppet genåbnes for regionale tog, vil det få stor betydning for fremtidig bosætning i hele den nordøstlige del af Horsens Kommune. Særligt i Hovedgård, der allerede i dag er en stor pendler-by, hvor mange bor, men arbejder i Horsens, Skanderborg eller Aarhus. En genåbning vil derfor give luft i morgentrafikken, for mange vil kunne lade bilen stå.

En genåbning af Hovedgård Station vil også være positiv for mange af forstæderne omkring Horsens, som vil få et alternativ til Horsens Station, og kunne køre nordpå for at tage effektiv kollektiv trafik. Det vil betyde mindre trængsel og kamp om p-pladserne i midtbyen ved banegården.

Derfor bør et togstop være en politisk topprioritet, hvor velvilje følges op af konkret handling.
 

Niels Povlsgaard

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024