Van Morrisons forunderlige musik på Seminariet



Van The Man Band byder på musikalsk oplevelse med smag af Irland. Den 8. oktober inviterer Musikforeningen i Gedved igen indenfor, når ”Van The Man Band” går på scenen med et program, der udelukkende har udgangspunkt i den verdenskendte komponist og sangskriver Van Morrisons kæmpemæssige bagkatalog.

Det flotte repertoire er en unik blanding af folk, soul, jazz, rock og blues - med en umiskendelig tone af Irland. Blandt de mest kendte sange er ”Brown Eyed Girl” og ”Have I Told You Lately”, som er moderne klassikere, men gennem alle sange fornemmer man den melankoli og glæde, spiritualitet og musikalitet, som irere er kendt og elsket for verden over.

Med gentagne succesfulde koncerter har Van the Man Band for alvor slået sit navn fast som et orkester, der kan sit kram, og som derfor appellerer til publikum i alle aldre.

Bandet består af 11 medlemmer, bl.a. en blæser-sektion på fire, og med sangeren og skuespilleren Sven Ole Schmidt i forgrunden. Van The Man Band har bl.a. spillet på Skanderborg Festival, Tunø Festival, An Irish Evening, Tivoli samt i Danmarks Radio. Det er en enestående koncertoplevelse med en stor, flot lyd – om man vil nyde musikken eller danse.

Billetter til koncerten kl. 20.00 er nu i forsalg på www.musikhus-gedved.dk

Koncertbuffet til kl. 18.00 kan bestilles på tlf. 20 27 52 27.
 

Lignende artikler

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024