(Privatfoto)
Igen i år besluttede Venneforeningen at sende den traditionelle julehilsen til beboerne på plejehjemmene Søndergården og Klovenhøj i Brædstrup. I samråd med personalet på plejehjemmene faldt valget i år på en flaske Bailey. Flaskerne blev leveret af Brugsen i Brædstrup, som også sørgede for indpakningen.
Venneforeningen blev stiftet i september 1982, hvor et af formålene var at skaffe midler til en handicapvenlig bus. Midlerne blev dengang skaffet gennem et julearrangement og penge fra indsamling af genbrugspapir og flasker samt en Sparebus. Økonomien blev senere suppleret med midler fra fonde og private donationer.