Venneforeningen (SKV) afholdt ordinær generalforsamling



Udsnit af deltagerne i generalforsamlingen

23 af foreningens medlemmer var mødt op til Venneforeningens årlige generalforsamling i Søndergårdens lokaler i Brædstrup da man afholdt ordinær generalforsamling tirsdag 22. februar 2022. SKV´s formand Aase Laursen bød velkommen og glædede sig over, at det nu endelig var muligt at holde generalforsamling, denne gang for en toårig periode på grund Coronaen, der har vendt alting på hovedet. 

Af Formand Aase Laursen
Søndergården og Klovenhøjs Venner SKV

Peter Damgård blev valgt som generalforsamlingens ordstyrer. Han konstaterede, at generalforsamlingen var lovlig indvarslet og gav ordet til formanden. I sin beretning omtalte Aase Laursen foreningens farvel til Solvognen (SKV`s ældre bus), som i 2020 blev afhændet til Horsens Kommune, som dog i 2022 valgte at udskifte den gamle bus med en spritny bus, der nu administreres af kommunens aktivitetsmedarbejder i Brædstrup. Hun omtalte desuden medlemsbladet Søglimt som på grund af at redaktøren Villy Karlsen, ikke ønskede at fortsætte, var gået ind og i stedet erstattet af et kvartalsvis Nyhedsbrev, der primært omhandler SKV´s, Søndergården og Klovenhøj forhold. 

Formand Aase Laursen

Hun nævnte de ansøgninger og bevillinger der er givet med henblik på at gøre hverdagen mere festlig og indholdsrig for beboerne på Søndergården og Klovenhøj. Samlet set er der i de to år bevilliget støtte til større og mindre projekter for i alt 169.000 kr. Desuden omtalte hun foreningens vellykkede efterårsfest i september2021 på Klovenhøj med underholdning af Bo Young og stort kaffebord.

Aase Laursen afsluttede sin formandsberetning med at udtrykke et stort håb og optimisme for muligheder for arrangementer ol. i 2022 og rettede en kæmpe tak for opbakningen fra medlemmerne og takkede bestyrelsen for deres indsats i årets løb.

Et medlem efterlyste flere aktiviteter, hvilket dog havde været svært på grund af de mange restriktioner, der havde betydet både flytninger og aflysninger. Der blev desuden spurgt ind til tilbagegangen i medlemstallet, som i høj grad skyldes den stigende gennemsnitsalder blandt medlemmerne og ikke mindst de ny EUDP-regler fra EU, der sætter betydelige grænser for hvilke informationer der må viderebringes.

Formandens beretning blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.

Aftenens ordstyrer Peter Damgård

Foreningens kasserer Villy Karlsen gennemgik og kommenterede regnskaberne for 2021 og 2022. De viste et årligt underskud. Kassereren nævnte at regnskaberne i høj grad er præget af manglende kontingentindtægter og Coronaen med langt færre aktiviteter end tidligere år.

En enkelt spørger ville vide om Horsens Kommune betaler husleje for brug af garagen til Kommunens nye bus. Hertil svarede kassereren at kommunen ikke pt. betaler husleje, men dog deltager i afholdelse af udgifter til garagens vedligeholdelse.

Kontingentet blev fast uændret til 100 kr. pr. medlem pr. år

Regnskaberne blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.

Anne M Kristensen og Sinne Jensen, begge fra Brædstrup, blev valgt til bestyrelsen i stedet for Villy Karlsen og Jytte Vallentin, der ikke ønskede at modtage genvalg. Villy Karlsen og Peter Deichmann blev valgt som suppleanter til bestyrelsen. Myrna Brok blev genvalgt som revisor og Villy Karlsen valgt som revisor suppleant.

Under sidste punkt på dagsordenen, rettede formanden en stor tak til den afgående kasserer Villy Karlsen for en kæmpe indsats og et meget flot arbejde gennem mere end 25 år i bestyrelsen, og en uegennyttig indsats helt fra foreningens spæde start i 1982. 

Bestyrelsesmedlemmer fra venstre Birthe Sonberg Johansen, Villy Ditlev Karlsen og Bjarne Sonberg

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024