Vi holder hånden under velfærden i Horsens Kommune



DEBAT - Det er med stor glæde og en vis portion stolthed, at vi i Socialdemokratiet i Horsens Kommune kan fortælle, at vi med den nye tillægsaftale til budgetforlig sikrer endnu flere ressourcer til vores ældrepleje.

Af Susan Gyldenkilde
Formand for Ældre- og Handicapudvalget
Horsens Kommune

Det betyder flere varme hjerter til vores dygtige medarbejderstab.

Vi ved, hvor vigtigt det er at have dedikerede og kompetente medarbejdere, der kan tage sig af vores ældre, og med denne aftale får vi netop det.

Der er ingen tvivl om, at vi i Horsens Kommune skal gøre en ekstra indsats for at holde hånden under velfærden. Vi bliver flere ældre i samfundet Horsens Kommune. Derfor er det så vigtigt at have øje for, at pengene er der, så vi kan fastholde det serviceniveau vi gerne vil.

Vi prioriterer midler til hjemmeplejen og til vores plejehjemsbeboere, så alle vores ældre kan få den hjælp, de har brug for, og så vi kan sikre, at ingen bliver overset.

Med tillægsaftalen afsætter vi 20 mio til at styrke ældreplejen, 10 mio i 2025 og 10 mio i 2026. Fra 2027 bliver de ekstra millioner permanente og bliver dermed en styrkelse af hele økonomien bag velfærden på ældreområdet.

Og det er altså ikke bare tal på et stykke papir – det er penge, der skal ud og arbejde hos vores medborgere, vores naboer, vores familier.

Derfor skal pengene også ud at gøre nytte og gavn så hurtigt som muligt.

Med aftalen sætter vi endnu engang en tyk streg under velfærden for vores plejekrævende ældre i Horsens Kommune.
 

Susan Gyldenkilde

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024