Cyklen skal være et oplagt transportmiddel på korte og mellemlange distancer, lyder anbefalingerne fra en arbejdsgruppe i IDA, der arbejder med bæredygtig mobilitet.
Op på sadlen og træd i pedalen, er en af opfordringerne i et nyt notat fra en arbejdsgruppe i IDA, når det kommer til anbefalinger til bæredygtig persontransport. For cyklisme i kombination med kollektiv transport skal ses som en væsentlig del af løsningen både lokalt, regionalt og på landsplan. Mere cyklisme skal bidrage positivt til det store klimaregnskab.
”Blød trafik før kollektiv transport og før bilisme. Så kort kan det siges.For cyklen skal blive et langt mere naturligt valg, når det kommer til transportformer på korte og mellemlange distancer. Når gang og cyklisme - og cykling i kombination med kollektiv transport - bliver det naturlige valg af mobilitet, kan langt flere blive en del af løsningen om fremtidens bæredygtige mobilitet,” siger Lene W. Hartmann, der er medlem af bestyrelsen for Ingeniørforeningens trafikfaglige netværk, IDA Trafik & Byplan.
Da Klimarådet kom med sine anbefalinger i fredags, var cyklisme også på dagsordenen, da rådet foreslår større infrastrukturtiltag, der fremmer cyklisme og kollektiv transport. IDA mener også, at bæredygtig udvikling i persontransporten skal være et grundlæggende princip med skarpt fokus på at skabe den målsatte CO2-reduktion og nedsætte anvendelsen af fossile drivmidler og kørte kilometer. Men ansvaret hviler ikke på den enkelte – det er i høj grad op til både nationale, regionale og lokale politikere at lave en sammenhængende infrastrukturplan for cyklismen. IDAs arbejdsgruppe for bæredygtig mobilitet har set på, hvilke elementer, der kan indgå i dette arbejde.
”Cykelinfrastrukturen skal ikke alene udbygges i byerne, men den skal også koordineres og udbygges mellem byerne med et endnu mere omfangsrigt landsdækkende net af supercykelstier af høj kvalitet, så de kan rumme den teknologiske udvikling inden for cyklismen med elcykler, el-ladcykler og velomobiler. Nettet af supercykelstier skal binde byer, erhvervsområder og tæt befolkede boligområder sammen, men der skal også skabes et net af almindelige stier langs landeveje og mellem de mindre byer, der gør cykelstinettet mere fintmasket,” siger Lene W. Hartmann.
Stigningen i cyklister på supercykelstierne er på 23 pct. i gennemsnit for 8 evaluerede ruter i Hovedstadsområdet og heraf er de 14 pct. tidligere bilister. Arbejdsgruppen foreslår konkret, at cykelstinettet skal være gennemgående og af høj kvalitet, det vil sige brede cykelstier, god belægning og ingen ’missing links’, der skaber utryghed. Og der skal være tilstrækkelig med gode parkeringsfaciliteter til cyklerne. Især omkring skoler og institutioner skal børn kunne cykle sikkert. Arbejdsgruppen har regnet på, at et landsdækkende net af supercykelstier vil koste ca. 11 mia. kr.
Ydermere foreslår arbejdsgruppen en udvidet mulighed for at medtage cykler i tog og bus, som skal muliggøre flere kombinationsrejser og sikre en god mobilitet, der er attraktiv i forhold til bilkørsel. Tog og busser skal derfor i endnu højere grad end i dag indrettes med gode muligheder for at medtage cykler, som det kendes fra S-banen i København. Erfaringer fra S-banen viser, at gratis cykelmedtagning giver mange nye passagerer, der ofte før brugte bil. Passagerstigningen er på op til 8 pct.
”Det er i spændingsfeltet mellem cyklisme og kollektiv transport, vi ser rigtig mange muligheder for, at folk vælger den model fremfor at sætte sig ind i personbilen på de korte og mellemlange distancer. Så hvis regeringen mener det alvorligt med at indtænke cyklismen som en del af en samlet infrastrukturplan, så stiller det store krav til en samlet og koordineret indsats på både nationalt, regionalt og kommunalt plan,” siger Lene W. Hartmann.
