Win-win med Europas største Transport- og logistikcenter



Jakob Bille. Byrådsmedlem for Liberal Alliance og Formand for Kultur-og Civilsamfundsudvalget

Af Jakob Bille
Byrådsmedlem for Liberal Alliance og Formand for Kultur-og Civilsamfundsudvalget
Højmarksvej 19, 8700 Horsens

Det er en fantastisk nyhed på mange plan, og ren ”Win-win”. For det første kommer det til at betyder flere hundrede nye arbejdspladser inden for transport- og logistikbranchen. Samtidig vil projektet sætte Horsens Kommune på landkortet som et centralt knudepunkt for den danske transport- og logistikbranche, hvilket kan tiltrække endnu flere virksomheder – og endnu flere arbejdspladser inden for blandt andet logistikbranchen.

Som en del af projektet, og som en ekstra bonus, skal der etableres en ringvej fra Lund og direkte ned til motorvejsafkørslen ved Hatting – den nye afkørsel Horsens C. Det betyder, at en stor del af den tunge trafik som i dag går igennem Lund, vil blive ledt udenom byen og direkte på E45. Det får ligeledes den afledte effekt, at Silkeborgvej og afkørsel Horsens V, som i dag er voldsomt trafikbelastet, vil blive aflastet markant.

I Liberal Alliance vil vi ikke lægge skjul på, at vi er yderst begejstret for dette projekt. Det er vigtigt at vi fortsat holder politisk fokus på at optimere rammevilkårene for vores erhvervsliv. Det er erhvervslivet der er med til at skaffe flere jobs. Det er erhvervslivet der er med til at finansiere vores velfærd. Derfor vil vi i Liberal Alliance fortsat have fokus på udbygning af infrastruktur, salg af erhvervsjord til attraktive priser, tiltrækning af kompetent arbejdskraft, og øvrige forhold der gør Horsens Kommune attraktiv for private virksomheder.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Horsens Rey 24 - Behind The Scenes
24. sep 2024