Dejlig julefest i venners lag



Der var dækket flot op ved de tre borde og en mindre kø havde dannet sig ved indgangen til lokalet, da alle ville være med til festen.

Som det plejer var der mulighed for at købe amerikansk lotteri og vinde de flotte præmier – og så støttede man også Østbirk og omegns Pensionistforening.

Inden der skulle sættes kniv og gafler i herligheder sang man en fællessang – Der er noget i luften. Den musikalske del af eftermiddagen stod Jens Peter Kjøller og Banjo Kaj for. Sangene på deres program var nogen som alle kunne synge med på.

Da et arrangement som juleafslutningen i foreningen ikke kræver tilmelding, møder man bare op og deltager i løjerne. Det betød at alle bordene blev helt fyldt op og man måtte til at finde ekstra bord og stole frem så alle kunne få en plads. På trods af små praktiske opgaver kom fest godt i gang og alle have en hyggelig eftermiddag på Birkebo.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024