Der står oftere sommerhus og havearbejde end bod og bøn på programmet, når danskernes kalender lander på den fjerde fredag efter påske.
Store Bededag har i dag nærmest helt mistet sin oprindelige betydning og er for de fleste blot endnu en af forårets mange fridage.
Alligevel holder mange stædigt fast ved traditionen med at spise varme hveder aftenen før Store Bededag - også i Hovedgård, Egebjerg, Gedved og Østbirk, hvor Kagehusets ekspedienter langer rigtig mange varme hveder over disken dagen før Store Bededag.
Tidligere var Store Bededag en alvorlig sag. Den blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686, hvor Christian den Femte kundgjorde, at alle skulle afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al anden »verdslig forfængelighed«.
- Men Christian den Femte var slet ikke idémanden bag Store Bededag. Det var biskoppen i Roskilde fra 1675-1693, Hans Bagger, der fik den idé at samle årets mange bods- og bededage til én stor af slagsen, fortæller Henrik Kjær.
Der var efterhånden opstået mange bededage, da der blev lavet en ny bededag hver gang, der var behov for det. Og det var der for eksempel i forbindelse med smitsom sygdom, en stor ildebrand, hungersnød, naturkatastrofer eller krig.
- Landets magtelite synes efterhånden, der gik for meget tid med at bede og gøre bod. Tid, som i stedet kunne bruges til at arbejde. Men der var stadig behov for at bede og gøre bod, så Hans Bagger opfandt den nye super-bede-fredag, Store Bededag.
En tysk livlæge
Københavnerne tog hurtigt Store Bededag til sig, og snart blev det tradition at spadsere på volden aftenen før Store Bededag.
- Og måske er det netop københavnernes skik, der er årsag til, at vi stadig holder fri Store Bededag, mener Henrik Kjær.
Da Christian den Syvendes berømte tyske livlæge Johann Friedrich Struensee i 1771 udnævnte sig selv til geheimekabinetsminister, kunne han udstede kabinetsordrer i kongens navn og gennemførte hastigt en række reformer. Blandt andet indførte han trykkefrihed, han afskaffede censur og forbedrede skole- og sundhedsvæsenet og forbød tortur inden for retsvæsenet.
- Blandt Struensees 2.000 forordninger var også afskaffelsen af en række hævdvundne helligdage, blandt andet Helligtrekongersdag, 3. Juledag, Kyndelmissedag, Sankt Hans dag, Mortensdag og Mikkelsdag. Men han beholdte efter sigende Store Bededag for ikke at støde københavnerne.
Og i øvrigt tyder meget på, at heller ikke nutidens politikere har lyst til at røre ved traditionen: Sidste år lovede daværende finansminister Thor Pedersen, at regeringen ikke vil afskaffe Store Bededag som helligdag, da Dansk Erhverv foreslog, at den skulle afskaffes for at give ekstra arbejdstimer.
Vilde med hveder
Dermed bevarer danskerne også givet skikken med at spise varme hveder dagen før Store Bededag. Traditionen kan med sikkerhed dateres tilbage til midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre og er naturligvis opstået på grund af forbuddet mod at arbejde på Store Bededag.
- Det gjaldt nemlig også bagerne. Men bagerne kom helligdagen i forkøbet og bagte ekstra store hvedeknopper dagen før, så folk kunne varme dem den følgende dag. Men hvem kan lade en pose duftende nybagte hveder stå? Ikke ret mange - så traditionen blev snart, at man nyder hvederne aftenen før Store Bededag, mens de endnu er varme og sprøde, fortæller Henrik Kjær.
Og meget tyder på, at danskerne for alvor har genopdaget traditionen de seneste år. Undersøgelser viser, at salget af hveder op til Store Bededag er stigende, lige som mange supermarkeder mærker en markant stigning i salget af hvedemel, gær, smør, æg, sukker, kardemomme og salt – ingredienserne til hveder - i tiden op til helligdagen.
Også på bageriet i Hovedgård kan man mærke en stigende interesse for traditionen - og det glæder naturligvis bagermester Henrik Kjær.
- Det er da skønt, når vi kan holde de gamle håndværksmæssige traditioner i hævd. Også selvom helligdagen for mange har mistet sin betydning. På bageriet bliver der bagt rigeligt med hvedeknopper, så der er nok til alle i Kagehusene, lover Henrik Kjær.
Store Bededag
Store Bededag falder altid fjerde fredag efter påske.
Dagens oprindelige navn var »ekstraordinær, almindelig bededag«.
Den kongelige forordning for dagen lød: »Overalt skal der om aftenen før Bededagen ringes med den største klokke i hver kirke, hvorefter alle boder, kældre og kroer, hvor der sælges varer eller drikke, straks skal lukkes og ingen yderligere handel - hvad det end kan være - må drives den aften. Og alle kongelige undersåtter skal ædru og rettidigt komme til kirken på Bededagen samt faste, indtil gudstjenesterne er forrettede og afholde sig fra alt arbejde, rejser - posten undtaget - samt leg, spil, hasard og anden verdslig forfængelighed.«
Opskrift på hveder
Ingredienser:
50 g. gær
2 ½ dl. vand
1 tsk. salt
1 ½ tsk. sukker
1 æg
400 g. hvedemel
Lun vandet til 35 grader og rør gæren ud i det. Tilsæt salt og sukker. Pisk ægget let og bland det i dejen sammen med melet.
Ælt dejen omhyggeligt. Det er vigtigt, at du ikke tilsætter mere mel end absolut nødvendigt, hvis hvedeknopperne skal blive luftige.
Når dejen er blank og smidig, skal den dækkes med et klæde og stilles til hævning et lunt sted i 45 minutter. Slå derefter dejen ned og form 6 lige store boller. Læg dem i en bradepande, der måler ca. 25 gange 20 cm. Det er vigtigt, at hvedeknopperne ligger tæt, hvis de skal opnå den karakteristiske form. Bradepanden skal helst have høje sider.
Hvis hvedeknopperne skal blive særlig luftige, skal dejen efterhæves over damp. Sæt en stor gryde over varmen. Sæt bradepanden med hvedeknopperne på gryden, når vandet begynder at dampe. Vandet skal blot holdes varmt. Det må ikke koge, for så danner hvedeknopperne skorpe i bunden. Hvedeknopperne efterhæver i 15 minutter.
Pensl med vand og sæt pladen i en 225 grader varm ovn i ca. 15 minutter. Hvedeknopperne skal kun brunes ganske let, og de må ikke danne kraftig skorpe.
Flæk hvedeknopperne og læg dem på en bradepande. Rist dem i cirka 10 minutter i en ovn ved 250 grader. Hvederne kan flækkes endnu en gang, inden de spises.
Nyd dem med smør og solbærsyltetøj. Velbekomme!
Opskrift fra www.dk-kogebogen.dk.
