Horsens kommune betaler hurtigst muligt



(Arkivfoto)

De virksomheder, som har sendt regninger til betaling hos Horsens Kommune, skal have deres penge hurtigst muligt.

Det oplyser borgmester Peter Sørensen, som efter aftale med Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet nu har bedt administrationen om sikre, at alle betalinger i den kommende tid sker så hurtigt, som det IT-mæssigt lader sig gøre.

- Virksomhedernes likviditet kommer under stort pres den kommende tid, og vi vil som kommune selvfølgelig bidrage til at lette presset, der hvor vi kan. Vi har allerede for flere år siden indført et system, så vi betaler i henhold til den frist, som fremgår af den fremsendte faktura - og altså ikke noget med løbende måned plus 30 dage, som det ses flere steder. Men nu skal der speedes op, siger Peter Sørensen.

Hen tilføjer, at der vil ske en manuel tilretning af de fakturaer, som er tilgået kommunen før denne ændring, så de kan blive sat til betaling hurtigt.

- Samtidig er alle kommunens økonomiansvarlige blevet bedt om at sikre, at alle bogføringsprocesser opprioriteres og gennemføres så hurtigt som muligt, siger borgmesteren.

Virksomheder skal ikke foretage sig noget i forbindelse med ændringerne, da det hele vil blive håndteret i Horsens Kommunes IT-/økonomi-setup.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024