I Gedved tales der om hjemmepasning



Til foredraget blev der ikke lagt skjul på vuggestuers kaotiske tilstande og lykkelige stunder. Hjemmelivet blev vendte og drejet fra både barnets, forældres og samfundets synsvinkel. Der blev talt om barnets tilknytningsmekanismer og mentale udvikling. Yderligere afkræftede Mette flere myter, bl.a., at småbørn har brug for at blive stimuleret af jævnalderen i mange timer i hverdagen. Hun pointerede derimod, hvordan de har brug for modne og trygge voksne for en optimal udvikling.

Mette formåede at formidle sin viden med mange relevante anekdoter og deltagerne kom med spørgsmål og refleksioner og personlige bekymringer. Bekymringer om økonomi usikkerhed, kollektiv udstødelse af samfundet, når der tages et normkritisk valg, og ikke mindst ensomheden. Derfor var en del af foredraget også en kort præsentation af alle deltagere, fremvisning af relevant litteratur og informationer om egnenes 4 legestuer for at mindske denne ensomhed og medvirke til at skabe et netværk af forældre og børn, der er sammen i dagtimerne i hverdagene.

Mette Carendi har en kandidat i psykologi og er forfatter til bøgerne ”Harmoniske unger” og ”Tænd for forbindelsen”. Mette har både personlig erfaring og professional indsigt i hjemmepasning, så der var meget for Mette at formidle til de fremmødte.

De 40 deltagere var en mangfoldig gruppe både geografisk, i forhold til køn og børnenes alder samt ståsted i ”hjemmepasserland”. Ydereligere roste Mette deltagerne for det store fremmøde af fædre til foredraget, og et par babyer var også med på en lytter.

Arrangøren, Thyra Iversen fra Gedved, fortæller til avisen: ”Siden der i maj 2019 blev indført ”tilskud til pasning af eget barn” i Horsens Kommune, er der sket en opblomstring i hjemmepassermiljøet på Horsens egnen”. I forbindelse med årsskiftet er tilskuddet hævet både i forhold til tilskudsbeløb og aldersgrænse.

Efter foredraget kunne der købes en signeret bog. Nogle havde også tid til at få en snak med de andre deltagere, gamle bekendtskaber blev plejet og nye blev dannet. Andre skulle derimod hjem og putte deres børn til middagslur med hovedet fyldt med nye perspektiver og nuancer på hjemmepasning.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024