I konkurrence med sig selv



Birte Jensen (i midten) leder også i år Idrætsmærke-træningen. Hun ses her sammen med Ann Asmussen og Leif Kristiansen, der sidste år modtog idrætsmærket for 25. gang.

Idrætsmærketræningen i Østbirk har været fast inventar i atletikudvalgets repertoire i mange år, og da det er en aktivitet, der kun udbydes i få idrætsforeninger, kommer deltagerne fra hele Horsensegnen.

Idrætsmærket blev indstiftet for 99 år siden for dem, der ønsker at holde sig i god form, fysisk og socialt.

”Idrætsmærket har formået at bygge bro mellem de organiserede og uorganiserede idrætsudøvere. De uorganiserede føler sig tiltrukket af Idrætsmærkets uformelle form, hvor præstationen ikke skal holdes op mod andres”, skrev Dronning Margrethe i forbindelse med Idrætsmærkets 75-års jubilæum – dronningen tog som ung selv idrætsmærke.

På sin vis kan man sige, at idrætsmærket er en konkurrencesport, men det er sig selv man konkurrerer med.  Yngre deltagere forsøger at klare kast og spring bedre end sidste år, mens de ældre forsøger at klare disciplinerne lige så godt som sidste år.

Træningen er i år blevet forstyrret af covid-19, så den indendørs formprøve er i år udskudt til august, hvor man forventes igen at måtte træne indendørs.
Som altid er nye deltagere velkommen – også til at prøve nogle gange, inden man tilmelder sig.

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024