Kenneth fyldte 40

Brugsuddeler Kenneth Jespersen SUperBrugsen Østbirk fyldt 40 år onsdag 13. maj.
Brugsuddeler Kenneth Jespersen SUperBrugsen Østbirk fyldt 40 år onsdag 13. maj.
Kenneth fyldte 40
16. 05 2020
Brugsuddeler Kenneth Jespersen bør være kendt af næsten alle kunderne i SuperBrugsen Østbirk, en stilling han har haft i 10 år til august. Kenneth rundede også et andet rundt hjørne onsdag 13. maj, nemlig sit fjerde årti og festlighederne omkring fødselsdagen var klart påvirket af Corona-situationen.

Kenneth Jespersen kan fejre ti år i SuperBrugsen Østbirk til august og kunne tørt konstatere: Jeg har været brugsuddeler i Østbirk en fjerdedel af mit liv! Vi spurgte fødselaren om han mærkede at der var kommet et firtal forrest i alderen:

- Det gør ikke ondt at blive 40 – men jeg synes man var træt, lige den dag man vågnede, på sin fødselsdag.

Heldigvis blev Kenneth vækket med fødselsdagssang af kone og børn på sengen og så var det alligevel ikke så slemt at fylde 40 år. Velankommet på arbejdet kunne kollegaerne i SuperBrugsen lykønske ham med en kurv fyldt med lækkerier.

Ingen stor fest denne gang

Kenneth skulle have holdt stort fest for 36 gæster forrige weekend, men den måtte også aflyses og han ved ikke om der bliver en ny fest for nu fylder alle børnene år og dem må man ikke skuffe, og der bliver holdt fest i haven for dem i løbet af sommeren.

I forlængelse af festlighederne skulle Kenneth og familien have holdt ferie på Rhodos men den plan røg også i vasken og selvom de ikke kom afsted, skulle Kenneth alligevel se vejrudsigten for det Græske øhav:

- Selvom vi ikke skulle afsted kunne jeg ikke lade være med at tjekke vejret på Rhodos hvor der er 26 grader lige nu.

Nu venter Kenneth og familien med at bestille næste ferie indtil tingende er mere normale igen, så de ved hvad man rejser ud til, og brugsuddeleren som er en humoristisk og optimistisk mand siger:

- Når jeg nu kun ligner en på 39 kan jeg holde min runde fødselsdag igen næste år, afslutter en grinende Kenneth Jespersen.

Kildall

smiley Følg Østbirk Avis Østjydsk Avis på Facebook