Kiss i Forum



Danmark bliver nu en del af det amerikanske bands længe ventede Europa-tour.

Kiss har brugt juli, august og september 2016 til en arena-tour i USA med masser af udsolgte koncerter.
Nu melder Paul Stanley, Gene Simmons, Eric Singer og Tommy Thayer klar til Europa - og ikke mindst Forum Horsens.

Der bliver tale om en ganske eksklusiv oplevelse. Med plads til blot 4500 tilskuere får de danske Kiss-fans tilbuddet om at komme rigtigt tæt på det ikoniske rockband tirsdag den 9. maj i Forum Horsens.

Kiss har i mere end fire årtier været med til at præge rock-historien. Bandet har udgivet 44 albums og har på verdensplan solgt mere end 100 millioner albums.
Udgivelserne er blevet fulgt op med verdensomspændende turneer, hvor de fire har stået over for fyldte koncertsale og stadions.

Billetsalget starter fredag den 2. december kl. 10.00 på Ticketmaster.dk

smileyGiv Østbirk Avis Østjydsk Avis et like her, så får du nyhederne på Facebook!

Løbende annoncer

Ugens Annoncer

Seneste video

Vi er ikke som de andre
27. mar 2024